Skru op for forebyggelsen

Tekst: Naja Hulvej Rod Foto: Adobe Stock

Om Naja Hulvej Rod

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2023. I december er det Naja Hulvej Rod, forperson i Vidensråd for Forebyggelse.

Vores sundhedsvæsen er under pres. Antallet af patienter i systemet stiger, mens antallet af medarbejdere falder. En del af løsningen er mere forebyggelse.

Hvis vi lykkes med at forebygge nogle af de store folkesygdomme, mindsker vi presset på sundhedsvæsenet og øger mange borgeres livskvalitet.

Dertil kommer, at effektiv forebyggelse kan medvirke til at mindske den store sociale ulighed i sundhed, vi har. Som det er nu, lever en kvinde med lav indkomst 5,5 år kortere end en kvinde med høj indkomst. For mænd er forskellen næsten 10 år (https://www.sst.dk/da/viden/ulighed-i-sundhed/ulighed-i-sundhed/aarsager-og-indsatser). Det til trods for, at vi har et velfærdssamfund med – i hvert fald på papiret – fri og lige adgang til sundhedsydelser.

En væsentlig del af årsagen til denne sociale ulighed i levealder findes i forekomsten af store folkesygdomme som diabetes, lungesygdom, hjertekarsygdom, kræft og psykisk sygdom. Hver tredje dansker lever i dag med mindst én kronisk eller længerevarende sygdom (https://www.regioner.dk/sundhed/behandling-paa-hospitaler), og de mest socialt belastede borgere er hårdest ramt. De får flere sygdomme, bliver tidligere syge, har mindre gavn af behandlingen, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere.

Den mest effektive forebyggelse af disse folkesygdomme, og den sociale ulighed i sundhed, er basalt set at forandre de vilkår, der former befolkningens sundhed og sygdom. Det er det, man kalder strukturel forebyggelse.

Det vil f.eks. sige at indføre højere priser og en højere aldersgrænse for salg af alkohol – der håndhæves, højere priser og håndhævelse af aldersgrænser for salg af nikotinprodukter, reducere afgifter på sunde fødevarer, indrette byrum der ansporer til bevægelse og vedtage lovgivning, der medfører renere luft.

Også i forhold til den mentale sundhed blandt børn og unge udnytter vi ikke forebyggelsesmulighederne godt nok, og det skaber usikkerhed og unødig lidelse hos børn, unge og forældre. Der findes allerede mange effektive metoder til at fremme den mentale sundhed og forebygge udviklingen af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom. Brug dem! (https://vidensraad.dk/tema/mental-sundhed-og-psykisk-sygdom).

Effektiv forebyggelse betaler sig. Både i kroner og ører for samfundsøkonomien, fordi færre får behov for hjælp i sundhedsvæsenet og for borgerne, som får flere leveår med høj livskvalitet og færre sygdomstilfælde og for tidlige dødsfald.