Små, men vigtige fremskridt i opgøret med helvedes hovedpine

Dansk forsker har opnået lovende resultater i arbejdet med at kunne forebygge den stærkt smertefulde klyngehovedpine. Men ”der er lang vej endnu,” understreger hun

Som at få en stukket kniv i øjet. Sådan beskriver mange smerten ved at lide af klyngehovedpine, der regnes for en af de mest pinefulde former for hovedpine.

Ved et anfald får man stærke og intense smerter i eller omkring det ene øje – som regel altid i den samme side af hovedet. Samtidig med smerterne bliver øjet rødt og løber i vand. Det samme gør næsen. Pupillen bliver mindre, og øjenlåget kan hænge slapt ned. Desuden bliver man rastløs og kan være udadreagerende. I desperate forsøg på at lindre smerterne kan patienter slå hovedet mod væggen og kradse sig så voldsomt, at de får hudafskrabninger.

Et anfald varer fra et kvarter til to-tre timer og forekommer i klynger – deraf navnet klyngehovedpine –  typisk en til to gange dagligt, hos enkelte dog op til otte gange

De fleste patienter har daglige anfald i perioder på uger til måneder afbrudt af perioder med smertefrihed, der kan vare op til flere år. Denne gruppe, som er langt den største, siges at lide af episodisk klyngehovedpine. Andre plages af anfald året rundt og er kronikere.

Læs også: Der er ensomt i migræne-land 

Men uanset hvilken type klyngehovedpine man lider af, påvirker sygdommen for mange mulighederne for at passe et arbejde eller en uddannelse og have en almindelig dagligdag med familie og venner. Den nedsatte livskvalitet ledsages af store samfundsomkostninger i form af sygefravær, nedsat arbejdsevne og udgifter til behandling.

Usynlig lidelse

Årsagen til klyngehovedpine kendes endnu ikke, men den rammer cirka 1 ud af 1.000 danskere. Det svarer til forekomsten af sygdomme som Parkinsons og sklerose på verdensplan. Men modsat disse ”kendSeriete” lidelser er der ikke megen opmærksomhed og viden om klyngehovedpine, som også kaldes Hortons hovedpine eller helvedes hovedpine. Det siger Anja Sofie Petersen, læge og postdoc hos Dansk Hovedpinecenter i Glostrup.

– Det kan hænge sammen med, at klyngehovedpine er en ”usynlig” sygdom

Dels fordi man – modsat patienter med sklerose og Parkinsons – ikke kan se, at man lider af klyngehovedpine, dels fordi anfaldene som regel kommer om aftenen eller om natten. Næste dag på arbejdet kan det være svært at forklare, hvorfor man er træt, forklarer Anja Sofie Petersen.

De seneste fire år har hun forsket i, hvorfor patienter reagerer forskelligt på behandlingen af lidelsen, som sker med tilskud af 100 procent ren ilt og migrænemedicin. Resultaterne beskriver hun i sin ph.d. afhandling, der var færdig tidligere på året.

Her viste Anja Sofie Petersen, at mens behandlingen er effektiv til akutte anfald af klyngehovedpine, har den forbyggende behandling ingen eller ringere effekt på en stor del af patienterne. Helt generelt er sandsynligheden for effektiv behandling størst ved episodisk klyngehovedpine.

– Det er formentlig en af de vigtige grunde til, at dem med kronisk klyngehovedpine er dyrere for samfundet, og sygdommen hos dem har større indflydelse på deres liv og de valg, de træffer i livet, påpeger Anja Sofie Petersen.

Specifikke midler

Kort fortalt opstår klyngehovedpine – og andre varianter af de i alt op mod 200 typer hovedpine, man kender – når kroppens autonome nervesystem udskiller signalstoffer, som får blodbanerne til at udvide sig.

Sammen med kolleger har Anja Sofie Petersen blandt andet lavet en undersøgelse af effekten af den forebyggende behandling. Her gav tabletbehandling med Verapamil – et blodtrykssænkende middel – gode resultater for flere med episodisk klyngehovedpine sammenlignet med kronisk klyngehovedpine.

Mens Verapamil altså oprindeligt blev lavet til et andet formål, blodtrykssænkning, er der de seneste år udviklet lægemidler specifikt rettet mod folkesygdommen migræne, som 640.000 danskere lider af. Anja Sofie Petersen har afprøvet nogle af de nye lægemidler, der kan forebygge migræne ved at stoppe signalstoffet CGRP, for at afgøre, om de kan have virkning mod klyngehovedpine.

Det er stadig for tidligt at drage konklusioner, siger Anja Sofie Petersen.

– Men kan vi finde en bedre forebyggende behandling, vil den formentlig være en god idé samfundsøkonomisk næsten uanset omkostningerne, og det er vigtigt, når et fremtidigt lægemiddel skal vurderes, siger hun og erklærer sig som forsigtig optimist

– Vi er i konstant fremdrift, laver nye forsøg i Danmark såvel som udlandet og er generelt inde i en spændende periode, fordi opmærksomheden over for hovedpine er steget de seneste år. Det medfører bedre finansiering af forskning på området. Men at sige, at vi har knækket koden, vil være en overdrivelse. Vi bevæger os med små skridt, og der er lang vej endnu.