Smertesystemet hører hjemme i stenalderen

– derfor har kroppen svært ved at kapere permanent smertepåvirkning over flere år. Og lægen kan have svært ved at forstå, hvor ondt du faktisk har. Så du må selv tage så meget ansvar for din behandling, som du overhovedet kan.

Der er forskel på sygdom og symptomer.

Blindtarmsbetændelse og tandpine er sygdomme – mavesmerter og ondt i munden er deres symptomer. Hvis du skal af med de ubehagelige symptomer, skal lægen behandle sygdommen: I de to nævnte tilfælde kunne behandlingen være antibiotika eller operation.

Men nogle gange kan man ikke skille sygdom og symptomer ad på samme måde. Når sygdommen ikke kan helbredes, er behandling af symptomerne det vigtigste. 300.000 danskere har diagnosen slidgigt – artrose – og lever dagligt med smerter. Eftersom den slidte brusk, der afstedkommer artrosen, ikke kan repareres, bliver smertelindring den afgørende del af behandlingen.

For alene det at leve med ledsmerter er en usund påvirkning for kroppen, da det reducerer funktionsniveauet og giver forringet livskvalitet.

– Smertepatienter har større risiko for at få følgesygdomme end andre, og de har en kortere levetid end det kunne forventes ud fra deres øvrige sundhedstilstand, konstaterer professor, dr.med. Lars Arendt-Nielsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

– Samtidig er det en af de patientgrupper, som relativt må leve den største del af deres liv med funktionsnedsættelse og smerter. Det vil sige, at de lever en stor del af tilværelsen med nedsat livskvalitet, og det er i sig selv en vigtig grund til, at de bør hjælpes bedre end i dag.

Lars Arendt-Nielsen har forsket i smertesystemet i mere end 30 år, og står i spidsen for den kampagne som den internationale smerteorganisation IASP har iværksat i 2016: ”Det Internationalt Ledsmerteår”. Den danske smerte-professor mener, det er afgørende at udbrede den nye viden om ledsmerter, da patienter selv kan gøre meget for at lindre smerterne, og behandlerne mangler viden på området.

Noget af det vigtigste at gøre sig klart, er at smertesystemet er en dynamisk struktur, som fungerer forskelligt hos forskellige mennesker og som kan ændre karakter hos den enkelte patient, hvis krop er udsat for smerte. Det er altså ikke sådan, at en smertepåvirkning med værdien X udløser smerte med værdien X hos alle mennesker – smerten kan føles som både X, Y, Z osv.

Og smertefølelsen kan blive mere voldsom, når en patient har haft ondt gennem længere tid.

– Jeg plejer at sammenligne det med, at der går allergi i smertesystemet. Nerverne er overfølsomme over for påvirkninger, så hvis du har haft ondt i knæet eller ryggen gennem flere år, forstærkes smerterne, og det gør mere ondt at få et slag over fingrene eller støde sin tå imod en kant, siger Lars Arendt-Nielsen.

Et overfølsomt smertesystem giver dårligere livskvalitet på en række fysiske områder. Men det er også en mental belastning for patienten, fordi man oplever, at omverdenen ikke har forståelse for ens smerter og den styrke, de har. Omgangskredsen kan ikke se, hvorfor du har ondt, og det samme gælder faktisk lægen. I behandlingen af patienter med artrose/slidgigt har der været tradition for at benytte røntgenbilleder af de slidte led til at vurdere både leddets funktionsevne og den smerte, det kan afstedkomme.

– Men al nyere forskning viser, at der er et enormt mismatch mellem den atrose-skade, man kan se på røntgenbilledet, og patientens smertepåvirkning. Røntgenbilleder er tæt på ubrugelige, når det handler om vurdering af patientens smerte, siger Lars Arendt-Nielsen

– Det skyldes bl.a., at smertesystemet er overfølsomt og forstærker selv mindre smerter, så de opfattes voldsomme.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser næsten alle over 70 år tegn på slidgigt, men kun 10-30 pct. har symptomer.

Fordi læger har været vant til at koble radiologisk undersøgelse med smertevurdering, har de svært ved at stille en tilfredsstillende smertediagnose ved en patient, der beskriver et andet smertebillede, end røntgen- eller skanningsbilledet foreslår.

– Der har simpelthen i tidligere tider været tradition for at anse disse patienter for at være hypokondere, siger smerte-professoren.

Manglende forståelse for smerterne fører naturligvis til ringere behandling og til, at omgivelserne viser mindre forståelse, end de kunne have gjort. Og samtidig får det mennesker med kroniske smerter til at undlade at fortælle om det.

En undersøgelse fra 2015, udført at YouGov for Gigtforeningen, viser at 31 pct. af smertepatienter skjuler deres smerter for omverdenen. 24 pct. oplever, at deres egen læge har svært ved at forstå deres smerter, og 19 pct. føler sig isoleret på grund af gigtsmerter.

Den ringe smerteforståelse medvirker til, at smerter stadig ofte behandles ud fra et ”lad os se tiden an”-princip – som kan tvinge patienten ud i en årelang smertepåvirkning, der i mange tilfælde fører til den oversensibilisering af smertesystemet, der er beskrevet tidligere i artiklen.

– Smertesystemet hos mennesker er sikkert stort set uændret siden stenalderen, og det er mest velegnet til akutte eller mere kortvarige skader; hvis du brænder dig, reagerer du på smerten ved at flytte hånden i en fart, og hvis du brækker armen, får smerten dig til at holde den i ro, til den er vokset sammen. Men for kroniske smerter er det en anden sag, da der ikke umiddelbart er et formål med smerterne.

– Min teori er, at smertesystemet simpelthen ikke er gearet til vores tidsalder, hvor vi på den ene side bliver ældre og ældre, mens medicin sørger for, at lever i stadig flere år med forskellige smertevoldende sygdomme siger Lars Arendt-Nielsen.

– Havde man kroniske smerter i stenalderen døde man af sult, da man ikke kunne jage, og så det var på en måde ligegyldigt, om nervesystemet var bygget til at håndtere sådanne langvarige smerter.

Flere patienter vil i fremtiden komme til at leve med smerter, og udviklingen kommer til at fortsætte i mange år fremover. I USA, hvor de massive problemer med svær overvægt giver endnu flere tilfælde af artrose end på vores breddegrader, forventer man en syvdobling af mennesker med behov for et nyt knæ i løbet af de næste 15 år. Billedet er identisk – i mindre målestok – her i Danmark.

Udsigterne for en smertepatient er altså ikke lyserøde. Men når du hverken kan regne med hjælp fra din omgangskreds eller fra sundhedsvæsenet, må du selv smøge ærmerne op. Og her er prognoserne heldigvis helt anderledes positive.

– Fysisk træning kan gøre den helt store forskel for patienter med smerter fra f.eks. artrose. Vi ser, at intelligent træning hjælper patienterne med at få smerterne under kontrol, og i mange tilfælde udskyder træningen med flere år det tidspunkt, hvor en patient skal have f.eks. kunstigt knæ eller kunstig hofte, siger Lars Arendt-Nielsen.

Han understreger, at der skal være tale om intelligent træning, som styrker muskulaturen på den rigtige måde, og at man skal blive ved med at træne i resten af sit liv for at få den maksimale effekt.

– Det er vigtigt, at træningen er velplanlagt og superviseret – det vil sige, at en instruktør med forstand på f.eks. slidgigt tilrettelægger og følger op på din træning. Det kan være smertefuldt at komme i gang med træningen, og derfor er det vigtigt at have fagligt kompetent støtte. Det er også en fordel for de fleste at træne i en gruppe, hvor man motiverer hinanden.

– Al træning hjælper. Der er aldrig lavet forskning, som viser, at træning ikke gjorde gavn. Heller ikke selvom det gør ondt noget at tiden, understreger Lars Arendt-Nielsen.

Fysisk aktivitet er også, sammen med vægttab, den mest effektive måde at forebygge artrose og reducere artrosesmerter.

Sideløbende med træningen opfordrer professoren til, at mennesker med artrose og andre sygdomme løbende justerer både deres træning og deres forventninger til aktivitet, efterhånden som de bliver ældre.

– Vi ser en tendens til, at mennesker har svært ved at acceptere funktionsnedsættelse. Men nogle gange skal vi også lære at leve med det, der er en normal del af at blive ældre. I stedet for at lade sig frustrere over, at man ikke længere kan løbe maraton, når man er 80 år, skal man glæde sig over, at man stadig kan hygge sig med en runde golf eller et spil petanque, siger Lars Arendt-Nielsen.