Sommer, sol og hudkræft

På blot seks år er antallet af patienter med hudkræft næsten fordoblet herhjemme. Formanden for Hudkræftdatabasen kalder udviklingen meget voldsom og ser ingen tegn på, at kurven knækker foreløbig. Tværtimod. Endnu en fordobling af antallet af hudkræfttilfælde venter inden for en kort årrække, lyder hans skøn. Heldigvis kan langt de fleste tilfælde af hudkræft helbredes.

Over 22.000 danskere fik en hudkræftdiagnose hos en praktiserende hudlæge i perioden 2020-2021. Med i den statistik er 45-årige Louise Pape Thomsen fra Vesterbro i København. Hos hende var det et sår i øregangen, som ikke rigtig ville hele, og hun havde en klar fornemmelse af, at noget var galt. Alligevel gik der nogle måneder, før hun fik bestilt tid hos sin praktiserende læge.

– Jeg kan ikke sige, hvorfor jeg ikke bare rykkede på det med det samme. Jeg udskød det uden grund, jeg syntes, jeg havde for travlt med andre ting. Da jeg endelig kom til læge, blev jeg henvist til en hudlæge, hvor der også var ventetid, og der fik jeg taget en biopsi. Det viste sig at være kræft. Heldigvis ikke dødelig, men alligevel har det fyldt rigtig meget i mine tanker, fortæller Louise Pape Thomsen.

Voldsom stigning

De danske hudlæger mærker tydeligt den markante stigning i antallet af patienter med hudkræft. Det fortæller Henrik Sølvsten, som er praktiserende speciallæge i dermatologi og formand for Hudkræftdatabasen. Hudkræftdatabasen er en landsdækkende klinisk database, hvor alle landets hudlæger registrerer data fra deres praksis. I 2014-2015 blev der i databasen registreret 11.983 patienter med hudkræft. Seks år senere var tallet vokset til 22.546, altså tæt på en fordobling.

– Det er en voldsom, voldsom stigning på så kort tid. Det er første gang vi ser så konkrete tal, men det matcher fuldstændig med vores fornemmelse ude i klinikkerne. Jeg ser hudkræftpatienter hver eneste dag, ligesom mine kolleger gør det, og ofte ser jeg mere end én om dagen. Ud over hudkræft, så ser vi også rigtig mange patienter med forstadier til hudkræft og solskader.

Hvad ligger til grund for den markante stigning i antallet af hudkræftpatienter?

– For mig at se, så er en af de oplagte forklaringer, at vi som befolkning bliver ældre. Fra 1960´erne og frem ser vi for alvor et boom i soldyrkelsen. Det bliver et skønhedsideal at være meget brun, og man dyrker solen med så lidt tøj på som muligt. I samme periode begynder danskerne at rejse sydpå på solferie. Det ser vi konsekvenserne af nu.

– Den sol, man tog for 40-50 år siden, viser sig i dag som hudkræft. Derfor har langt over halvdelen af patienterne med hudkræft rundet de 70 år, siger Henrik Sølvsten.

Hvad skal der til for at vende udviklingen?

– Det er en kæmpestor supertanker, som vi ikke bare lige kan vende. Den dyrkelse af solen, som fandt sted for 40 år siden, vil forfølge statistikkerne mange år fremover. Vi må forvente, at tallene vil stige yderligere og meget markant de kommende år. Jeg kan sagtens forestille mig, at vi ser en yderligere fordobling i antallet af hudkræfttilfælde inden for de næste seks år. Men fordi den almindelige hudkræft opfattes som fredelig, så indgår den ikke i NORDCAN-databasen, som rummer kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande. Men hudkræft kan være en voldsom diagnose for den enkelte patient og udgør samtidig en økonomisk belastning for hele sundhedsvæsenet, så jeg er glad for, at vi med Hudkræftdatabasen kan synliggøre problematikken, siger Henrik Sølvsten.

En svær ventetid

Efter Louise Pape Thomsen er blevet diagnosticeret med hudkræft, går der næsten et halvt år, før hun kan blive opereret. Det bliver en svær ventetid, hvor tankerne indimellem løber løbsk, ikke mindst fordi hun for seks år siden mistede sin mor til kræft i hjernen og på nærmeste hold har fulgt hendes kræftforløb.

– Jeg er meget bevidst om, at man godt kan dø af hudkræft. Jeg ved, at min type ikke er dødelig, men alligevel fylder det meget i mit hoved i ventetiden. Det er en lettelse, da jeg endelig skal opereres, fortæller Louise Pape Thomsen.

Operationen foregår i lokalbedøvelse, hvor man med skalpel fjerner den kræftramte hud og undervejs i forløbet sender vævsprøver til analyse. Louise Pape Thomsen bliver opereret ad fire omgange samme dag og får til slut transplanteret hud fra halsen til det opererede område i øret. Efterfølgende får hun fjernet stingene og er til kontrol tre gange.

– Min hud har altid været lys, og jeg har været vant til at smøre mig godt ind i solcreme og passe meget på. Jeg har især smurt udsatte steder ind, som pande, næse, kinder og kanten af ørerne – jeg har slet ikke tænkt på hele den flade, som sidder inde ved øregangen. Men den er ligeså udsat. Hudlægen sagde, at det er en klassiker med hudkræft i netop det område, fortæller Louise Pape Thomsen.

Louise Pape Thomsen arbejder som gartner i eget firma DUSK, hvor hun dyrker økologiske blomster, og hun arbejder derfor udendørs mindst otte timer om dagen. I hendes job er det ikke muligt at søge skygge i de timer midt på dagen, hvor solens stråler brænder mest.

– Jeg bruger en hat med bred skygge, men mangler stadig at finde den helt rigtige model. Tankerne omkring hudkræft fylder stadig overraskende meget. Jeg tænker på det, når jeg er i solen og prøver at dække øret. Når jeg er ude, kan jeg jo fysisk mærke solen ramme. Jeg har det hele tiden i baghovedet.

– Når det er overskyet, og når efteråret begynder, så kan jeg mærke, hvordan hele min krop og hjerne falder til ro. Jeg vil gerne være i solen og forbinde det med noget rart, så det er ærgerligt at have de tanker. Men min læge har sagt, at risikoen for hudkræft er til stede og sandsynlig, så jeg tænker selvfølgelig på, om det sker igen, og hvad der afgør, om det er en dødelig form eller ej.

Ud over at bruge solhat og smøre sig med solcreme, så dækker Louise Pape Thomsen sig til med langt, let tøj, så kroppen er beskyttet, men så hun samtidig kan passe sit arbejde.

Den blege hud er den sunde hud

Der har været stor opmærksomhed på modermærkekræft herhjemme, men det er vigtigt at skelne almindelig hudkræft fra modermærkekræft. Modermærkekræft forekommer også hyppigt i huden, men er en helt anden og mere alvorlig kræfttype. Også den kræftform holder landets hudlæger øje med.

– Tallene har været stabile i få år, men de seneste tal fra 2021 viser en stigning på mere end 8 pct. i forhold til 2020, og det er bekymrende, at denne kræftsygdom dermed også viser fortsat stigende tal. Jeg tror, at vi generelt er blevet bedre til at passe på i forhold til solforbrændinger, og det har betydning her. Men modermærkekræft er den hyppigste kræftform for kvinder i alderen 15-30 år i Danmark, og de nordiske lande har den største forekomst i verden, så det er en kedelig verdensrekord at være indehaver af, siger Henrik Sølvsten.

Heldigvis skiller Danmark sig ud positivt ud med nogle af de højeste overlevelsesrater i Norden, når det gælder modermærkekræft. Hele 96,2 pct. af danske kvinder overlever diagnosen modermærkekræft med fem år, mens tallet er 93,8 pct. for de danske mænd.

Øverst på Henrik Sølvstens ønskeliste står et ændret skønhedsideal og markant adfærdsændring, når det handler om vores forhold til solen.

– Det er noget særligt nordisk at opfatte en brun hud som en smuk og sund hud. I Sydeuropa har man den stik modsatte tilgang, og her skal man være så bleg som muligt. Det ville jeg virkelig ønske, at vi danskere tog til os.

– Jeg synes, der er kommet en større respekt for solens stråler de senere år, og jeg håber meget, at det vil afspejle sig i vores adfærd, så vi får stoppet udviklingen. Men det kommer til at tage mange år, før en ændring i vores adfærd vil slå igennem i statistikkerne, siger Henrik Sølvsten.