Sorg og tavshed pa arbejdspladsen

På mange områder lever vi i en priviligeret del af verden. Det pæne liv deles på Facebook helst med filter og i et douchet skær. Vi føler os anerkendte og bekræftede. Men når filteret fjernes, og livets grimme, men uundgåelige, del tager over, og vi møder mennesker, der har mistet én af deres kære til døden, så bakker mange stille og roligt væk.

Vi bliver tomme for ord, for hvad siger man til én, der er ked af det? Vi glemmer måske også, at sorg ikke går over på tre måneder.

Vi bliver fattige i sorgens landskab, både som efterladte og som pårørende til en efterladt. Lige her er vi ikke priviligerede, for vi mangler ritualer, vi mangler et sprog, og vi mangler at turde tale om døden og den sorg, der ufravigeligt bliver hægtet på.

Når man mister, er det ikke kun en kamp om overlevelse i sorgen, men man føler ofte også en kæmpe ensomhed, hvis ingen omkring én forstår at se én, lige netop hvor man er. Der er en forventning om, at man ”bør” have det bedre efter relativ kort tid (læs få måneder), og man møder mærkværdige bemærkninger som: Er du kommet dig over det?

Sorg gør ensom

Derfor pakker mange efterladte hurtigt sorgen væk, og lader som om, at alt er fint, for ikke at gøre omgangskredsen utilpas i deres selskab. Sorgen bliver hermed tilsidesat, og følelsen af at stå alene og være uden for fællesskabet opstår – også på arbejdspladsen!

En undersøgelse viser, at seks ud af ti efterladte oplever, at netværket, herunder også arbejdspladsen, trækker sig. Samtidigt vil der på ethvert givet tidspunkt, være én ud af ti medarbejdere, som er ramt af sorg i større eller mindre grad. Et andet studie viser, at når personer i topledelsen mister ægtefælle, forælder eller barn, kan det aflæses direkte negativt på bundlinien. Desuden ses en større tendens til, at efterladte skifter job efter et stort tab.

Har I sorgpolitik på arbejdspladsen?

Det er bekymrende, at langt de fleste virksomheder ikke har defineret en sorgpolitik. Mange efterladte oplever en isolation på arbejdspladsen, hvilket resulterer i en endnu højere grad af ensomhed og svigt oven i sorgen, måske med en sygemelding som konsekvens. Isolationen er næppe tilsigtet af kollegaerne, men opstår af uvidenhed og frygt for at fejle. En sorgpolitik er vigtig for ALLE i en organisation. Dette sikrer, at alle får værktøjer og en forståelse for sorgens facetter.

Dødsfald og sorg opleves forskelligt, og derfor skal en sorgpolitik være bred og tage hensyn til individet.

Vi har politikker for det meste på arbejdspladsen, men det er på tide, vi sætter ind med støtte, når livet gør allermest ondt.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan beskrives i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet 2017.

I november/december er det forfatterne til den nye bog ‘Dus Med Døden’– Mette Bendixen & Marie-Louise Vianello.