2 personer
Spidskålsvafler – 6 stk.
• 200 g spidskål
• 3 æg
• 3 spsk pofiber (kartoffelfiber)
• 40 g revet parmesan
• 1 tsk stødt koriander
• 1 tsk stødt spidskommen
• salt og friskkværnet peber
Tilbehør
• 200 g pulled kylling
• 1 håndfuld rucola
• 2 spsk grøn pesto
• 1 håndfuld lucernespirer
Snit spidskålen helt tyndt, gerne på et mandolinjern, og kom det i en skål.
Tilsæt æg, pofiber, parmesan og krydderier og rør det hele rundt.
Lad dejen hvile i 5-10 minutter. Det giver fibrene en mulighed for at suge lidt af væden til sig.
Opvarm et vaffeljern. Det er vigtigt, at det er helt varmt, inden du går i gang.
Fordel nu en klat spidskålsdej på vaffeljernet.
Spred den ud, så den nogenlunde dækker vaffelområdet.
Luk vaffeljernet og bag vaflerne 5-6 minutter.
Løft vaflerne forsigtigt af med en gaffel og læg dem til afkøling på en tallerken. Fortsæt, til du ikke har mere dej.
Anret to spidskålsvafler pr. person med rucola, pesto og pulled kylling. Gem de sidste to spidskålsvafler til en anden god gang.
NB Hvis du er fiber-sensitiv, så erstat 1-2 spsk pofiber med loppefrøskaller, mandelmel og/eller havregryn.