Spis dig til vitalitet & sundhed

Umahro har blæst til revolution. Det er ikke en krigerisk revolution; det er en revolution med kniv og gaffel. Umahros sundheds- og køkkenrevolution handler blandt andet om, at vi skal se på mad som medicin.

Han hedder noget så eksotisk som Oscar Umahro Cadogan, men den 34-årige revolutionære ernæringsekspert og kok er såmænd opvokset i Aarhus som søn af en dansk mor og en caribisk far. Senere flyttede hans tilværelse til Beijing, da hans stedfar blev  ansat på ambassaden i den kinesiske storby. Som 16-årig valgte han selv at flytte videre til Hong Kong for at studere på Li Po Chun United World College, hvor han bl.a. læste biokemi på højt plan.

Kronisk tarmbetændelse

Som18-årig var han tilbage i Danmark med en kronisk tarmbetændelse, som lægerne ikke rigtig vidste, hvad de skulle stille op med. Hans levertal blev dårligere, og han begyndte at vise tegn på en skleroselignende nervebetændelse og leddegigt. Han var 18  år, så udsigten til et liv med kørestol og stomi var mildt sagt ikke forjættende.

– Men lægerne sagde hele tiden, at jeg skulle komme igen, når jeg fik det værre. De anede ikke, hvad de skulle stille op med mig, husker Umahro.

Til gengæld skulle Umahros interesse for mad og biokemi blive hans redning. Han talte med ernæringseksperter og biokemikere, og han begyndte at skabe sin egen kur.

– Der gik en prås op for mig, da jeg friskede min viden om biokemi op og holdt den overfor min egen sygdom. Jeg drak f.eks. cola dengang og spiste hvidt sukker, og jeg vidste jo godt, at den enorme forbrænding af sukker havde en indflydelse på min  tarmfunktion og mit immunforsvar.

Mælkeallergi med i sækken

Umahro fandt frem til den kost, der ville være god for ham. Han mener selv, at årsagen til hans sygdom skal findes i tre årsager. Dels fik han sødmælk, “så snart han slap patten”, som han siger, hvilket som udgangspunkt kunne være problematisk, da han  genetisk er halvt afrikaner. Dels fik han under en rejse i Østen i vinteren ’89-’90 en kraftig antibiotika, der slog hele hans tarmflora ihjel – og endelig var han meget ambitiøs med sin motion i de unge år med op til 21 timers hård ugentlig træning. Systemet var presset for hårdt.

Umahro mener, at han selv er mælkeallergiker og at den megen mælk i barndommen har været med til at lægge kimen til sygdommen. Men han fraråder ikke andre at drikke mælk.

– Du bliver ikke syg af at drikke mælk. Du får ikke autisme eller alt muligt andet af at drikke mælk. Men nogle kan ikke tåle mælk, og der kan mælken lave endnu mere rod i systemet. Det samme er gældende for alle mulige andre fødevarer, siger Umahro.

I dag er Umahro rask. Han spiser nøje udvalgte mængder af nøje udvalgte mineraler og vitaminer, og han holder sig fra bestemte råvarer – men han er rask. Dog vil han gerne pointere, at det alt sammen skyldes en kombination af maden, livsstilsændringer  og medicinen.

– Jeg er her ikke for at sige, at du bare skal smide din medicin i skraldespanden, fordi du kan blive rask, hvis du bare spiser sundt. Slet ikke. Jeg har selv modtaget den behandling, sundhedssystemet kunne tilbyde, men jeg har kombineret det med min egen kur og bidraget til at gøre mig selv rask, påpeger Umahro.

Den erfaring vil han gerne give videre til andre. Det gælder om “at lave mad, der er medicin forklædt som himmerigsmundfulde”, som han udtrykker det. Hvis man først er begyndt at spise sundt “the Umahro way” kan man slet ikke lade være.

– Hvis du sidder med en tør klidbolle og spiser den, fordi du ved, at det er sundt, kræver det temmelig meget rygrad at holde den sunde linje i mere end 14 dage. Men hvis du spiser sundt, fordi det simpelthen smager langt bedre end et inferiørt produkt som  f.eks. en McChicken, så bliver det hurtigt en god vane, forklarer Umahro.

Fanatisk optaget af god mad

Oscar Umahro Cadogan er forfatter på foreløbig fire kogebøger, hvor viden og opskrifter formidles på en let tilgængelig måde. Han har lavet køkken- og sundhedsrevolution i arbejdspladskantiner, han laver workshops over hele landet (og også uden for  landets grænser) under skiftende temaer og han dukker jævnligt op i medierne med bud på, hvilken mad, der kan gøre en forskel. Han tilbyder også private konsultationer for mennesker, der er i en ubalance, som den rette kost kan rette op på.

Det kan alt sammen lyde lidt religiøst – ja, nærmest fanatisk. Men Umahro nævner det engelske ordsprog “fanaticism is a word used by the lazy to describe the dedicated” (fanatisme er et ord, de dovne bruger til at beskrive de dedikerede). Umahro er frem for alt dedikeret. En dedikation, der udspringer af en trang til at dele de resultater, han selv opnåede, da han kurerede sig selv med god mad i ordenes helt grundlæggende betydning.

De fantastiske antioxidanter

En vigtig bestanddel i sund mad er antioxidanter. Umahro er ikke sen til at kalde dem for verdens ottende vidunder. Antioxidanterne findes i bl.a. grøntsager, bær og krydderurter. De nedsætter tempoet på aldringen, så en kost med mange antioxidanter kan  udsætte de forkætrede rynker med flere år – men det er naturligvis også den indre aldring, som antioxidanterne hjælper imod.

– De ydre rynker er jo blot et tegn på, hvad der sker indeni. Så hvis facaden krakelerer, er det værd at overveje, hvordan fundamentet ser ud, siger Umahro. Så hvis du vil sinke den indre og ydre aldring, skal du bare spise løs af grøntsager, frugt og bær.

– Det fantastiske er, at effekten bare bliver bedre og bedre, desto mere du får. Studier viser, at hvis du får de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen, sker der noget i kroppen. Men der sker endnu mere, hvis du f.eks. spiser et kilo, siger Umahro.

Du kan ikke bare snuppe en vitaminpille og så ellers leve af junkfood. Det er de mange forskellige antioxidanter tilsammen, der giver effekten.

– Kroppen laver selv nogle enzymer, der har samme effekt som antioxidanterne. De enzymer er hundrede gange mere effektive end noget, du kan spise. Men det er antioxidanterne, der sparker gang i produktionen, så du skaber en vigtig proces, når du får  en bred vifte af antioxidanter, pointerer Umahro.

Nogle læger mener, at vitaminpiller er overflødige for de fleste i sommermånederne. Men det har Umahro et lidt andet syn på.

– Vi er alle meget forskellige, og nogle mennesker er simpelthen bedre til at udnytte næringsstofferne end andre. Det er genetiske forskelle. Så du bør være opmærksom på, om du får nok af det hele. F.eks. kan de fleste af os have godt af et ekstra tilskud  D-vitamin, fordi det hjælper mod svage knogler og udvikling af hjertekarsygdomme og diabetes. Og vi skal godt nok have meget D-vitamin, før vi mærker nogen som helst negativ effekt af det, siger Umahro.

Krydderurter – smag og sundhed

En god måde at få flere antioxidanter er at bruge krydderurter i maden. Det kan samtidig have den gavnlige effekt, at du bruger mindre salt.

– Prøv at bruge urter som timian, rosmarin og oregano i små mængder i din mad. Du kan jo også bruge dem i store mængder, hvis du gerne vil have præcis den smag i retten. Men i små mængder fremhæver det faktisk smagen af de andre råvarer. Det  skyldes, at der er en smule bitterhed i dem, og bitterhed fremhæver de andre smagsnuancer, siger Umahro.

Umahro fortæller, at de velkendte nordiske krydderurter som persille, dild og purløg har den samme effekt – og at også karry er et fantastisk krydderi at bruge i små mængder.

– Karry er genialt til rigtig mange ting. Især når man bruger det i bittesmå mængder. Prøv f.eks. at putte en lille smule i din morgengrød. Der skal ikke meget til, før det fremhæver smagen.

Men hvis man ikke er god til at dyrke krydderurter kan det være lidt af en bekostelig affære at have et bredt spektrum af friske krydderurter i vindueskarmen hele tiden. Så hvad med de tørrede? Er der noget som helst gavnligt tilbage i dem?

– Det er der helt sikkert. Det afhænger lidt af, hvordan de er tørrede, og om de har været udsat for bestråling i forbindelse med svampebekæmpelse, men der er næsten altid noget tilbage. Det er lidt som med diskussionen om olivenolie, hvor nogle mener, at man aldrig må stege i olivenolie, fordi det ødelægger de gavnlige effekter. Men det er jo altid bedre end ingenting. Så det er fint at have tørrede krydderurter, selvom de friske i sagens natur har mere at byde på, siger Umahro.