Komplikationer opstår som følge af alle typer kirurgiske indgreb. Sandsynligheden for, at der opstår nye problemer – f.eks. nethindeløsning – som følge af en operation, kan være ganske lille. Men uanset hvilken operation man overvejer, er det en god idé at spørge sig selv: ”Har jeg virkelig brug for det indgreb?”.
“Hvor generet er jeg egentligt? Opvejer det, jeg kan få ud af operationen, det der kan ske, hvis jeg bliver opereret? Helliger målet midlet?”
Hvis du skal opereres i øjet, og ultimativt sætter dit syn på spil, presser spørgsmålene sig måske ekstra meget på.
90 pct. af alle danske operationer inde i øjet er grå stær-operationer. Det er et indgreb, hvor øjets naturlige linse tages ud, og erstattes med en kunstig linse, som bliver siddende i øjet resten af livet. Man opererer, når den grå stær er så fremskreden, at den giver så betydelige synsgener, at man med fordel kan lade sig operere.
I “gamle dage” – det vil sige for bare 15-20 år siden – skulle ens øjensygdom være så fremskreden, at man i praksis stod til at miste kørekortet på grund af et svigtende syn.
I dag opererer man meget tidligere end det, hvorfor dem, der bliver opereret, også er væsentlig yngre end tidligere. Endda laver man samme indgreb (skifter øjets naturlige linse ude med en kunstlinse) på personer, der ikke har grå stær. Det sker for eksempel hos meget nær- eller langsynede, der ønsker at blive uafhængige af briller eller kontaktlinser.
Man kan også indsætte multifokale linser, så behovet for læsebriller mindskes eller fjernes. Hvis motivationen for at få udskiftet øjets linse alene er at fjerne behovet for briller eller kontaktlinser, må man måske i særlig grad overveje om den gevinst, man kan opnå, opvejer risikoen for komplikationer, man samtidigt udsætter sig selv for.
En af de meget alvorlige komplikationer ved en grå stær-operation er nethindeløsning. Det er en synstruende tilstand, der kræver hurtig behandling. Hvor man på et tidspunkt troede, at nethindeløsningen helt var forsvundet som komplikation til grå stær-operationer, ved man i dag, at det ikke er rigtigt.
Nethindeløsningen kommer bare ikke i umiddelbar forbindelse med indgrebet. De kommer senere – oftest flere år senere.
Når man er blevet opereret for grå stær, lever man i mindst 10 år (og formodentligt resten af livet) med en forhøjet risiko for at få en nethindeløsning. Herudover ved vi nu også, at jo yngre man er, når man bliver opereret, des højere er risikoen for at blive ramt af en nethindeløsning. Særligt yngre mænd oplever en stærkt forhøjet risiko.
Oplever man betydende synsgener af grå stær – der langsomt, men sikkert fører til stor synsnedsættelse – er det selvfølgelig en god idé at lade sig operere, og få foretaget det indgreb, der som udgangspunkt er sikkert at få lavet.
En nethindeløsning kan også optræde hos personer, der ikke er opereret for grå stær.
Det skyldes ofte et træk i nethinden, der opstår, hvis glaslegemet (der udfylder det indre øje) falder sammen.
Trækket i nethinden (opleves som lysglimt) kan forårsage et hul, der gør, at der kan komme blod ind i øjet (opleves som tiltagende bevægelige uklarheder) og væske ind bag nethinden.
Sker det, falder nethinden så at sige af som tapetet på øjets bagvæg.
Øjenlæger kan standse processen, men har store dele af nethinden først løsnet sig, er det langt fra sikkert, at øjenlægen kan genskabe et godt syn på øjet. Ubehandlet fører en nethindeløsning til tab af alt brugbart syn på det ramte øje.
Læs mere om grå stær og nethindeløsning på ojenforeningen.dk.