Stigende mental mistrivsel hos børn og unge

Ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser en stigende forekomst af lav mental sundhed, mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme hos de helt unge.

Antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykiske sygdomme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år, mest opsigtvækkende for ADHD og autisme, hvor der var 10-15 gange flere nye tilfælde i 2016 sammenlignet med 1996, viser kortlægningen i den nye rapport, ”Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder”.

Som det er nu, bliver 15 procent af børn og unge diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.

– Samtidig ser vi en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed samt et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. Desuden ser vi færre unge, som oplever at have høj livstilfredshed. Denne udvikling peger på, at der er en negativ udvikling i denne aldersgruppe, som er bekymrende, og som bør tages alvorligt, siger formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Pia Jeppesen, der er seniorforsker, ph.d. og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Social forskel

Der er stor social ulighed, både når det kommer til psykisk sygdom, mentale helbredsproblemer og lav mental sundhed. Børn og unge i familier med lavere indkomst eller uddannelse har ganske enkelt oftere dårligt mentalt helbred.

Det understreger behovet for at sætte ind på overordnet strukturelt niveau, understreger næstformand i arbejdsgruppen, Carsten Obel, der er ph.d. og professor i børn og unges mentale sundhed på Aarhus Universitet:

– Det handler ikke alene om at tilføre området flere penge. Det handler også om at sikre en ensartet høj kvalitet til gavn for alle, og det kan kun gå for langsomt med at sætte det i værk, for alle børn og unge, piger som drenge, høj som lav, har ret til gode, ensartede og sammenhængende indsatser, så de får de bedste muligheder for at udfolde deres potentiale og få gode liv.

Fragmenteret indsats

Tilgangene til forebyggelse og håndtering af mental sundhed, mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom varierer meget fra kommune til kommune, og vidensdeling mellem kommunerne er begrænset.

– Derfor anbefaler vi en vidensbaseret og ensartet praksis i kommunerne og i samarbejdet mellem kommuner og regioner, så alle unge borgere med mentale helbredsproblemer kan få hurtig og nem adgang til kvalificeret hjælp på alle niveauer, uanset hvor de bor, slutter arbejdsgruppeformand Pia Jeppesen.