Gennemsnitsalderen for stressramte er 52 år, og der bliver flere og flere, der går ned med sammenbrud, viser statistikkerne ifølge arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital. Det er de veluddannede mænd eller kvinder i starten af 50’erne, som sidder i ansvarsfulde stillinger og tror, de kan præstere det samme som for 15 år siden.
At gå på arbejde i dag kan være noget af en barsk affære for ens helbred. For hvis du oppe i årene stadig er mere optaget af at udfylde dit cv end til at lytte til de signaler i kroppen, der fortæller, at det er på tide at slappe af, kan du ende med at få stress.
Det er grænser for, hvor længe du kan udskyde en pause, og hvor hårdt du kan arbejde, før du giver dig selv mulighed for at restituere.
Du skal se sådan her på det: Hvis du skal køre en bil, har den brug for brændstof. Nogle biler kører længere pr. liter brændstof end andre. Sådan er det også med mennesker, men det gælder for alle, at tanken bliver tom. Du kan ikke arbejde og arbejde uden at give dig selv mulighed for at restituere. Men hvis du føler dig stresset, har tendenser til præstationspres eller måske direkte fornemmer angst i forbin-delse med dine præstationer, har du brug for at slappe af. Og så er det jo altid sundt at komme lidt væk og få renset hovedet. Også fra det, som man holder af.
Når man får stress, aktiverer man det sympatiske nervesystem. Det betyder, at hjertefunktionen øges, blodtrykket stiger, hjernen bliver skarp, musklerne bliver spændte, man begynder at svede osv. Alt sammen noget, der er med til at øge vores præstationsevne. Selvom det kan føles ubehageligt, at ens sympatiske nervesystem bliver for aktivt, er det helt normalt og noget, kroppen er designet til. Det, man skal være opmærksom på, er, at man efterfølgende får aktiveret det parasympatiske nervesystem, der betyder, at ens blodtryk falder igen, hjertefunktionen bliver normal, musklerne afspændes og hjernen gearer ned. Det vil sige, at man ikke kan vente flere uger med at aktivere det parasympatiske nervesy-stem. Hvis man imidlertid gør det, risikerer man, at den stress, der som udgangspunkt var ufarlig, kan gå hen og blive endog meget farlig. Hvis ikke du kan få dit system til at falde til ro, fordi du provokerer det for meget og for længe, vil konsekvenserne være, at du får for højt blodtryk, arytmi, hjertebanken og smerter i musklerne. Derudover vil du få problemer med svimmelhed, fordøjelse, vejrtrækning, og du vil opleve synsforstyrrelser. Og selvom alt dette lyder slemt nok, er det værste, at din hjerne holder op med at fungere. Det vil give dig problemer med hukommelsen og ikke mindst koncentrationen. Oven i alt det vil du få store problemer med at sove, og det svæk-ker din koncentration og kreativitet.
Ro sikrer dig, at dit parasympatiske nervesystem bliver aktiveret, og på den måde kan du undgå, at din stress bliver kronisk. Ro er det, som giver dig brændstof og energi.
Selvom stress kan øge din præstationsevner, er det roen, der gør dig til en bedre medarbejder.
Leder af Center for Stress
Foredragsholder, forfatter, underviser og skribent. Har arbejdet med trivsel og stresshåndtering i de sidste 15 år.