Fokus på tandbørsten, tandpasta og besøg ved tandlægen har i en eller anden grad fjernet blikket fra den største synder, når det kommer til mundsundhed – nemlig sukker! Jo, vi ved da godt, at sukkeret er skidt for tænderne, men det går vel, hvis vi bare børster flittigt? Nej, er konklusionen – for sukkeret og sukkerholdig mad skader ikke blot tænderne. Det skader vores bakteriebalance – i munden og i kroppen. Modsvaret er ikke at holde munden steril ren, for vi vil gerne have bakterier – det skal blot være de rette!
Sukker fodrer de forkerte svampe og bakterier (som Karius og Baktus), så de kommer i overtal. Det betyder, at de gode bakterier – både i munden og længere nede i systemet, tarmene, kommer i undertal. De kæmper ellers en brav kamp for at rydde op, gøre rent og sikrer bl.a. at vores mad bliver fordøjet og udnyttet korrekt. På sigt kan en usund balance altså føre rigtig mange andre sygdomme med sig end blot huller i tænderne.
De sunde bakterier, som vi ønsker, kaldes med et bredt ord også for probiotika. Det drejer sig om f.eks. mælkesyrebakterier, som du bl.a. finder i syrnede mælkeprodukter. Mens yoghurt og ymer kun indeholder enkelte forskellige stammer af mælkesyrebakterier, er der som regel flere forskellige bakterier i nogle af de kosttilskud, du kan få. Måske kender du dem fra udlandsrejser, hvor det kan være en fordel at forberede maven på fremmede dårlige bakterier, ved at fylde den med en masse af de gode inden afgang. Måske kender du dem fra fermenterede urte/grøntsagsdrikke eller fra surkål og andre fødevarer, der giver ro i maven?
Og måske har du hørt rådet om, at man altid skal spise probiotika efter en kur med antibiotika? Den effektive medicin slår nemlig ikke kun dårlige bakterier ned, men kan rydde hele dit tarmsystem for gode bakterier, så det er altid en god idé at tilbyde maven ekstra mange gode bakterier ovenpå antibiotika.
Du kan også få probiotika i dag, der er målrettet en bedre mundsundhed, og tandlæger er begyndt at få øjnene op for, hvordan de gode bakterier kan hjælpe os i munden med at forebygge og hele op.
At hele vores system påvirkes af mundens tilstand, er et andet område, som tandlæger og læger bliver stigende opmærksomme på. Nogle sygdomme opdages faktisk hurtigere hos tandlægen, som kan sørge for at patienten bliver opmærksom på at gå til lægen. Dette samarbejde vil vi højst sandsynligt komme til at se mere til i de kommende år.
Flere studier og forskningsprojekter har i de senere år vist, at de bakterier, der skaber tandkødsbetændelse også øger vores risiko for hjertekarsygdomme. Bakterierne finder simpelthen vej i blodbanen fra munden og får inflammations- og kolesteroltal i blodet til at stige – normalt vigtige parametre for, om vi er i risikozonen for at få hjertekar-problemer.
I andre lande – f.eks. Tyskland – har man oven i købet tradition for nogle steder at undersøge visse tænder, hvis man f.eks. udvikler hjertesygdom eller bestemte kræftformer. Det kan lyde som hokuspokus, men der er næppe tvivl om, at vores mundsundhed betyder noget for resten af kroppen.
Uanset hvad, så kan dårlige tænder have indflydelse på, hvad vi spiser, og vi ved, at kosten betyder rigtig meget for vores velbefindende og sundhed. Så med stærke og stabile tænder følger også muligheden for god og sund kost.
Samtidig kan mundsundheden som nævnt indikere, om vi har problemer i resten af kroppen. Tandkødsbetændelse/paradentose, dårlig ånde og svamp fortæller, at her er ubalancer, som måske ikke kun tandlægen, men også lægen bør se nærmere på.
Dårlig ånde er helt naturligt om morgenen efter en lang nat, hvor bakterierne har haft fred og ro til at fordøje madrester og lave dem til svovlgasser. Men ligeså snart du drikker, spiser eller børster tænder, skyller du svovlgasserne væk. Dagen igennem holder vores spyt denne svovlgasproduktion i ave.
Hvis du har dårlig ånde på mere eller mindre fast basis, skal du få undersøgt, om det skyldes tandkødsbetændelse, sygdomme i luftveje eller fordøjelse. Er det bare almindelig dårlig ånde, kan du finde gode råd i boksen over naturens små midler, der kan få din mund til at smage bedre.
Naturlig frisk åndeKardemommefrø indeholder en høj mængde af cineoler, der er antiseptisk og bekæmper bakterier, der giver dårlig ånde. Du kan enten tygge frøene eller lave en te af dem. Eukalyptus-blade og -olie er også rige på cineoler. Olien kan bruges som mundskyld – et par dråber i vand. Krydderurter som persille, salvie, rosmarin, basilikum, selleri og timian er alle klorofylrige planter, som er gode til at optage lugt. De skal bare tygges og synkes – og så er de både er sunde og gode for fordøjelsen. Mynte findes i mange arter, der bruges til både mad og tyggegummi. Du kan benytte bladene til at tygge på, brygge te eller bruge mynteolie til vand som mundskyld. Kryddernelliker, som vi mest forbinder med duften og smagen af jul, er også antibakterielle og kan tygges eller koges i vand. Anis med den lækre lakridssmag kan faktisk også give en friskere ånde. Du kan koge frøene i tre til fem minutter og bruge anis som mundskyld.
|
Naturli’ alternativer?Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om tænder, mund og probiotika. |