Det sunde, hvide smil er i høj kurs

Hvide, regelmæssige tænder signalerer sundhed, velstand og tid til at pleje sig selv. Flere og flere søger den hurtige løsning og får afbleget tænderne, men den regelmæssige og livslange tandpleje er al umagen værd. Bare spørg 87-årige Hanne Cederholm.

De sad på rad og række. Fem-seks skoleelever ad gangen, bænket hos den kommunale tandpleje over for skolen. De fleste var hunderædde, svedte og svingede uroligt med benene. 87-årige Hanne Cederholm husker, at de kaldte tandlægen for ”Hestebrækkeren”.

Selv var hun ikke bange – ”jeg har altid haft en høj smertetærskel,” siger hun, der fik lavet nogle små huller i sin skoletid i Aalborg, men stadig har alle sine tænder i behold og sætter en ære i at passe og pleje dem.

– Jeg børster dem flere gange dagligt, også når jeg har drukket en kop kaffe eller har spist et måltid. Jeg går til tandlæge hver fjerde måned og ved, at jeg har anlæg for paradentose, men ellers har jeg overhovedet ingen problemer med tænderne, siger Hanne Cederholm.

Det startede som forfængelighed

Hun tilhører den generation af danskere, der hverken er vokset op med historien om ”Karius og Baktus” eller en obligatorisk skoletandpleje, ligesom hendes forældre ikke holdt øje med, om hun passede sin tandbørstning, men hun havde sin egen tandbørste og var tidligt bevidst om, at det var vigtigt at bruge den.

– Som ung handlede det primært om forfængelighed for mig. Jeg kunne se, at det var pænt med sunde, rene tænder og jeg har altid smilet meget. Jeg husker, hvordan min egen mor altid dækkede lidt for sin mund, når hun smilede – hvordan hun tog en hånd op for at skjule de dårlige tænder. Jeg har altid kunnet smile på en åben og fri måde, det betyder rigtig meget for mig.

Tidligere var det almindeligt, især på landet, at man fik trukket alle sine tænder ud og fik et gebis i konfirmationsgave. Så var man fri for både huller og regninger fra tandlægen. Hanne Cederholm husker, hvordan hendes forældre talte om en fjern slægtning, en ung pige, som fik alle sine tænder trukket ud hos tandlægen og blev udstyret med et gebis. Historien gjorde stort indtryk på Hanne Cederholm, der ellers ikke kendte til den slags, hverken i sin nære familie eller i sin skoleklasse.

– Jeg har heldigvis altid haft meget regelmæssige og hvide tænder. Jeg har aldrig røget og gør mig meget umage hver dag. For nogle år siden fik jeg udskiftet mine plomber fra skoletiden med plast. Det foregik uden bedøvelse, for det vil jeg helst undgå.

– Tilbage i 1964 knækkede jeg en tand i undermunden og fik lavet en bro over fem tænder. Det holdt, lige indtil jeg faldt for et par år siden, hvor faldet udløste et nyt ”knæk” og jeg fik lavet nyt broarbejde. Jeg har fået trukket mine visdomstænder ud, men ellers er alt intakt og jeg synes stadig, at mine tænder er noget af det pæneste jeg har.

Hvide tænder er et varemærke

Selvom Hanne Cederholms omhyggelige tandpleje er usædvanlig for hendes generation, så er hendes fokus på sunde tænder helt i tråd med vor tids velvære- og sundhedsidealer. Pæne tænder har altid haft stor betydning, men i dag mere end nogensinde, siger trendforsker Rikke Skytte fra pej-gruppen.

– Tænderne er vores varemærke og udsender et stærkere signal end både blankt hår, sund hud og velpassede negle. Hvis man har dårlige tænder, så bliver man hurtigt stemplet som usoigneret og med lav økonomisk status. Sunde tænder derimod – det signalerer overskud og tid.

– Netop tid er vore dages største luksus og blandt vores stærkeste værdier. Tænder er på linje med alt andet, der signalerer, at jeg har styr på mig selv, og jeg bruger tid på mig selv. Tidligere pralede man med sin Audi, sit samtalekøkken og den dyre rødvin. I dag hylder vi velvære og sundhed på en næsten religiøs måde, hvor dét at udstråle sundhed har højere værdi end de materielle goder.

Rikke Skytte peger på, at det nye skønhedsideal, som særligt hylder velvære og sundhed, har et både poppet og overfladisk afsæt.

– Vi ser store amerikanske stjerner med tegnede øjenbryn og afblegede tænder som vor tids forbilleder på både sundheds- og velværefronten. Det er jo paradoksalt, at man afbleger tænderne for at få dem til at se sunde ud – når afblegningsprocessen i sig selv er usund. Men det seneste nye er bæredygtig afblegning af tænderne med kul. Det er blevet en stor succes. Velvære som udspringer af noget sundt og rent rangerer langt højere end at være fyldt med Botox og andre mere kunstige tiltag, siger Rikke Skytte.

Afblegning af tænderne er ligeligt fordelt mellem kønnene – med den forskel, at kvinder i alle aldre afbleger tænder, mens det hos mændene primært er de unge/yngre mænd, helt ned til 15 års alderen, som får deres tænder bleget.

Den slags har 87-årige Hanne Cederholm ikke brug for, hun holder sig til de regelmæssige tandbørstninger og sine tre forskellige slags tandstikker. Et livslangt fokus på grundig tandpleje har for hende været vejen til det sunde smil. Hanne Cederholm er dog alt for beskeden til at lade sig fotografere til Helse og dermed vise sit flotte smil. Det har hun venligt men bestemt afvist.