Ny forskning viser, at flere og flere ældre beholder deres naturlige tænder langt ind i alderdommen. Selvom denne udvikling anses for at være en stor gevinst for folkesundheden, udgør de naturlige tænder en ny udfordring i form af stigende behov for vedligeholdelse

 

Når dagligdagen bliver præget af funktionsnedsættelse og sygdomme, ændres prioriteringerne, og mundhygiejne samt tandsundhed er ikke længere i fokus.

Læs også: Mennesker med Parkinson får lavet flere huller i tænderne og får trukket flere tænder ud

Konsekvensen bliver en betydelig forekomst af huller i tænderne og/eller betændelse i tandkødet og det omkringliggende væv, hvilket forårsager smerte. Uden behandling kan det føre til tandtab og efterfølgende forringet livskvalitet.

Den forringede tyggeevne som følge af tandtab, proteser, der ikke sidder rigtigt, infektioner og smerter kan påvirke spisevanerne i negativ retning og især hos ældre mennesker, kan det resultere i fejlernæring.

Derudover har infektioner i munden, som f.eks. parodontitis, været grundigt udforsket, og der er påvist en række stærke sammenhænge mellem parodontitis og hjertekarsygdomme, diabetes og leddegigt.

Den aldersrelaterede stigning i parodontitis kan skyldes forringet mundhygiejne som følge af svigtende syn og evnen til at udføre opgaven smidigt og præcist, efterhånden som styrken i hænderne svækkes, men det kan også være relateret til immunologisk aldring, dvs. aldersbetinget svækkelse af immunforsvaret og dets effektivitet.

Sammenhæng mellem immunsystem og parodontitis

Parodontitis, tidligere kendt som paradontose, er en inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv, der fører til vævsnedbrydning som følge af en bestemt bakterieransamling, der skaber inflammation/betændelse. Derfor vil aldersrelaterede ændringer i immunsystemets reaktion kunne påvirke den enkelte patients sygdomsforløb.

Parodontitis er en multifaktuel sygdom, som opstår oftest på grund af bakterier i mundhulen, men også genetiske faktorer, medicinske sygdomme og livsstil, såsom kost, rygning, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet spiller en væsentlig rolle i udvikling af parodontitis. Bliver sygdommen ikke bremset i tide, kan konsekvensen være løse tænder, og i sidste ende nedbrydes knoglen omkring tandroden, hvilket kan føre til tab af tænder.

Flere og flere studier viser en sammenhæng mellem parodontitis og en række medicinske sygdomme, som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes, leddegigt og Alzheimer, som også har inflammation som baggrund.

Disse sygdomme er især hyppigere i den ældre del af befolkningen, men meget tyder heldigvis på, at parodontalbehandling, som er en dybdegående tandrensning, kan have gunstig effekt på flere inflammatoriske sygdomme.

Dybdegående tandrensning har stor betydning

Det er vigtigt at pointere, at tandlægebesøget ikke kun handler om at blive undersøgt for huller i tænderne. Det handler også om at blive undersøgt for slimhindelidelser og at blive undersøgt for bakterielle sygdomme som f.eks. parodontitis, der ikke nødvendigvis giver symptomer, men som kan have yderst alvorlige konsekvenser for hele kroppen.

Studier viser, at en god mundhygiejne og regelmæssige tandrensninger kan have gavnlige effekter på flere af sygdommene.

Behandling af én inflammatorisk sygdom påvirker ofte forløbet af andre. Der er stærk evidens for, at behandling af parodontitis kan have en gavnlig effekt på flere af de inflammatoriske sygdomme, blandt andet på diabetes, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og leddegigt.

 

Regelmæssig tandrensning kan sænke risikoen for at udvikle diabetes. Parodontalbehandling, som er en dybdegående tandrensning, kan sænke langtidsblodsukkeret hos personer med diabetes.

Regelmæssig tandrensning kan også sænke forhøjet blodtryk og risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme. Fund af parodontitisbakterier i blodpropper viser en tæt sammenhæng.

God mundhygiejne kan sænke nyopererede hjertepatienters risiko for infektioner og brug af antibiotika efter operationen. Risikoen for luftvejsinfektioner og indlæggelsestid bliver også reduceret betydeligt hos den patientgruppe.

Professionel tandbørstning, udført af tandplejepersonale, kan bidrage til at infektion i lungerne pga. inhalation af mundhulebakterier bliver reduceret betydeligt, og dermed også dødsfald.

---

Forebyggelse af problemet

For at undgå parodontitis, andre orale problemer og minimere udvikling af autoimmune sygdomme, er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandeftersyn og få en dybdegående tandrensning. Det er ligeledes vigtigt med en god mundhygiejne dagligt og at undgå rygning, minimere alkoholforbrug, bevæge sig dagligt samt spise en sund og varieret kost. Det er ligeledes vigtigt altid at drøfte sygdomme og medicin med sin tandlæge eller tandplejer, så de kan gribe ind.

---

Hvad kan man gøre som pårørende til en svækket person?

• 1. Sørge for at kommunikere med det sundhedspersonale, der tager sig af din pårørende, om vigtigheden af god mundhygiejne. Diskutere eventuelle tidligere tandproblemer og medicinske tilstande.
• 2. Hjælpe din pårørende med regelmæssig tandbørstning, hvis han eller hun ikke kan gøre det selv. Brug en blød tandbørste og en mild tandpasta. Samarbejd med hospitalets eller plejehjemmets personale for at sikre, at de også er opmærksomme på mundhygiejnen og kan give den nødvendige pleje. Hør, om de har en tandplejer eller en tandlæge tilknyttet afdelingen.
• 3. Hvis din pårørende lider af mundtørhed som følge af medicin, sygdomme som f.eks. diabetes eller andre faktorer, som kan give mundtørhed, vil det være gavnligt at fugte munden med spytstimulerende produkter og børste tænderne med receptpligtig fluorid tandpasta – Duraphat 5mg/g. Det er vigtigt at få koblet en tandlæge eller en tandplejer på ved sådanne tilfælde.

---

God mundhygiejne

• Børst 2 gange dagligt gerne med el-tandbørste eller med en blød manuel tandbørste
• Brug mellemrumsbørster 2-3 gange dagligt, for optimal resultat – suppler gerne med tandtråd
• Børst minimum i 2-3 min pr. gang
• Suppler med mundskyld, som indeholder 0,2 % Fluorid.

---

Hvad er polyfarmaci?

Polyfarmaci er indtagelse af flere forskellige lægemidler samtidigt. Det kan give mundtørhed og nedsat spytproduktion.

Mundtørhed og nedsat spytproduktion kan føre til svampeinfektion i munden, tendens til sår, tandkødsbetændelse, andre slimhindelidelser, problemer med at fastholde tandproteser, dårlig ånde, store huller i tænderne – oftest ved tandroden.

Hvis du lider af mundtørhed, som følge af medicin, sygdomme som f.eks. diabetes eller andre faktorer, som kan give mundtørhed, er det vigtigt at kontakte din tandlæge eller tandplejer. Tandlægen kan udskrive en receptpligtig fluorid tandpasta – Duraphat 5mg/g, som kan forebygge huller i tænderne.

Du kan også købe spytstimulerende mundprodukter, som kan afhjælpe ved mundtørhed.