Sundhedsstyrelsen lancerede sidste år nye anbefalinger om, at voksne danskere højst bør drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på én dag.
10-4. Det er dejligt smart at kommunikere. Der er bare ikke evidens for at lægge genstandsgrænserne lige dér. De passer sikkert fint på nogle personer, men langtfra på alle.
Bare som eksempel:
Der er intet videnskabeligt belæg for, at en 50-årig mand bør holde sig til samme antal øl som en kvinde, der er halvt så gammel og vejer det halve af hans vægt
I sit eget notat til anbefalingerne skriver Sundhedsstyrelsen da også, at i tillæg til den videnskabelige litteratur har den anlagt et forsigtighedsprincip og foretaget nogle pragmatiske valg af pædagogiske årsager.
Det er givetvis vældigt fornuftigt. Men når nu styrelsen har valgt at skæve til andre hensyn end de videnskabelige, har jeg her i starten af året i al fredsommelighed foreslået, at den også indtænker den livskvalitet, der kan være forbundet med at drikke en øl eller to i sociale sammenhænge.
Ikke for at negligere de skadevirkninger, vi alle sammen godt ved, kan følge af et overforbrug af alkohol. Men for at introducere et nuanceret blik på alkohol, som også inkluderer hyggen, fællesskabet og afslapningen ved at nyde øl i godt selskab – sammen med naboen over hækken, til familiefrokosten eller med kollegerne efter arbejde.
Det fik den daværende forperson for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, til her i Helse i sidste måned at kalde min kritik af Sundhedsstyrelsens nye genstandsgrænser for noget vrøvl.
Heldigvis er jeg ikke alene om mit synspunkt. I en kronik i Politiken den 23/2 bliver det videnskabelige grundlag for Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser minutiøst gennemgået af professor, dr.jur, emeritus Flemming Balvig og lektor, ph.d., centerleder Lars Holmberg.
De to juraeksperter konkluderer, at 10-4-genstandsgrænserne ”baserer sig på et mangelfuldt videnskabeligt grundlag, de overvurderer risikoen for diverse helbredsmæssige effekter, og de er ikke anvendelige for det enkelte menneske.”
Der er altså grund til at tro, at Morten Grønbæk bør overveje, om det passer, når han i Helse hævder, at ”litteraturen og forskningen på området viser, at Sundhedsstyrelsens anbefaling er den helt rigtige”.
For forskningen tyder på, at det ligefrem kan forlænge ens liv, hvis man fordeler sin nydelse af de tildelte 10 genstande ud over alle ugens syv dage – endda helt uden at inkludere effekten af øget livskvalitet. Hvorfor fortæller Morten Grønbæk eller det danske sundhedsparnas ikke danskerne det?