Multipel sklerose påvirker ikke tænder og mund direkte, men der er alligevel flere forhold omkring sclerose, som kan udfordre tandsundheden.
Til behandling af sklerose anvendes immunhæmmende medicin for at dæmpe et overaktivt immunforsvar, som angriber ens egen krop.
Når immunforsvaret nedsættes med medicin, er der større risiko for at udvikle infektioner, og infektioner i mundhulen er en kendt bivirkning ved immunhæmmende medicin, herunder sår på slimhinderne, tandkødsbetændelse (gingivitis) og parodontitis.
Ved flere autoimmune systemiske sygdomme, herunder multipel sklerose og diabetes, trækker de små blodkar sig sammen, herunder tandkødets blodkar. Den svækkende blodtilførsel til tandkødet gør det også vanskeligere at bekæmpe en infektion.
I mundhulen lever millioner af bakterier fordelt på over 700 forskellige typer af bakterier. Bakterierne er livsvigtige, men hvis nogle typer af bakterier tager overhånd, kan de forårsage betændelse i tandkødet (gingivitis).
Hvis bakterier og madrester ikke fjernes dagligt, opstår der belægninger af bakterier kaldet plak. Plak ses som en blød og let afskrabelig hvid-gul masse langs tandkødsranden, mellem tænderne og på tændernes overflade. Tandkødsbetændelse opstår, hvis der sidder plak nær tandkødsranden.
Tandplejeren kan vurdere, hvorvidt man i forbindelse med sklerose har tab af muskelkraft i hænder og arme, der kan svække evnen til at udføre de små gnubbebevægelser, som kræves, for at børste tænderne helt rene. I givet fald kan tandplejeren rådgive om hjælpemidler, der kan gøre tandbørstningen nemmere og mere effektiv.
Erfaringen viser i øvrigt, at smerter fra tændernes nervebaner kan trigge sklerose og i nogle tilfælde fremprovokere et attak. Også af den grund er det naturligvis vigtigt, at sygdomme i tænder og tandkød forebygges eller behandles hurtigst muligt, så der ikke opstår symptomer fra tænderne. (Kilde: Birgitte Høgh, Scleroseforeningens hjemmeside.
Det er vigtigt at huske på, at alt hvad der giver os liv, går gennem munden, så hvis dette organ ikke fungerer, har det betydning for livskvalitet og sygdom.