Tvangsoverspisning: Mad kan lukke verden ude

En ribbensteg med kartofler, rødkål og sovs, to skiver rugbrød med leverpostej, en roulade og seks flødeboller. Grænseløse madorgier er det mange forbinder med tvangsoverspisning, men spiseforstyrrelsen kan faktisk også være et endeløst snackeri dagen lang.

Programmer på tv, dameblade og selvudviklingsbøger får et liv med en sund og slank krop til at se legende let ud med spændende diæter og træningsprogrammer. Men projektet er hårdere, end de glittede sider viser, og hvis livet samtidig bider fra sig, kan det være mere end svært at fastholde motivationen.

Som en ballon kan de samlede frustrationer og undertrykte behov ende med det modsatte resultat: En masse mad på en gang, indtaget hurtigt og uden kontrol over mængden. Bagefter kommer den dårlige samvittighed og følelser af nederlag som bekræfter en selvopfattelse af egen uduelighed. Selvlede og skam klæber sig til kilo efter kilo, uden man er i stand til at bryde mønsteret.

Dette er essensen af Binge Eating Disorder (BED) – på dansk ofte kaldet tvangsoverspisning. I mange år har lidelsen været noget af en outsider i gruppen af spiseforstyrrelser, som ikke havde sin egen officielle diagnose. Det er der heldigvis ved at blive lavet om på, idet det amerikanske diagnosesystem (DSM V) netop har givet BED sin egen plads, og spiseforstyrrelsen har derved fået samme status som bulimi og anoreksi – rent diagnostisk i hvert fald.

Symptomer på tvangsoverspisning

Kernesymptomet på BED er gentagne perioder, hvor spisningen opleves som værende ude af kontrol, og hvor man ikke kan stoppe med at spise eller kontrollere, hvad det er, man spiser. Når spiseanfaldene begynder, er man ikke nødvendigvis sulten, man spiser ofte hurtigt, og man fortsætter med at spise til en ubehagelig mæthed sætter ind. Hos nogle kommer spiseforstyrrelsen til udtryk som en endeløs række af snacks dagen lang. Fælles for denne ukontrollerede spisning er, at den  ofte foregår i ensomhed og efterfølges af følelser som væmmelse og skyld.

Tvangsoverspisning har en funktion

Mens det store og ukontrollerede madindtag står på, lukkes den omkringliggende verden ude, og stress og følelser som vrede eller tristhed mindskes. Denne psykiske funktion er en af årsagerne til, at det kan være svært at give slip på overspisningerne, for de opleves som en hjælp her og nu.

For mennesker, der har lidt af sygdommen i mange år, kan det være svært at erkende manglen på kontrol og de store portioner kan med tiden beskrives som noget, man “giver sig selv lov til”. Det centrale spørgsmål er imidlertid, om man vil kunne lægge maden fra sig, og finde på noget andet at lave, når først man er begyndt.

Hvordan opstår det?

BED opstår på baggrund af en blanding af biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer.

Det kan være restriktive diæter, hvor man sulter sig selv, og herved skaber et biologisk drevet fokus på mad, hvilket fører til risikoen for at overspise. Der er derudover en del, der tyder på, at vi kan blive afhængige af forskellige typer af mad, og at dette kan have en genetisk komponent. Overvægt er i sig selv også en risikofaktor.

Af psykologiske risikofaktorer kan nævnes depression, som for nogle har den effekt, at appetitten øges markant. En tendens til impulsivitet, og en tilbøjelighed til at regulere følelser med mad, er også faktorer, der driver sygdommen frem. Derudover ses det, at mobning i barndommen samt spiseforstyrrelser i familien også udgør en risiko, i forhold til at udvikle sygdommen.

I modsætning til tidligere tider bliver vi i meget stort omfang konfronteret med billeder af mad via reklamer og i tv. Desuden er mad tilgængeligt døgnet rundt, og både fed og sukkerholdig mad er meget billigt, ligesom portionsstørrelserne er vokset støt og roligt siden 50’erne. Disse miljømæssige forhold gør, at vi i kan have meget svært ved at styre en biologisk og psykologisk drevet tendens til at overspise.

Få behandling inden slankekur

Man anskuer, at mellem 20 – 30 procent af de patienter, der henvender sig hos egen læge eller hos diætisten med ønske om et vægttab, lider af BED. Det er imidlertid en rigtig dårlig idé, at forfølge et vægttab, hvis man i virkeligheden lider af en spiseforstyrrelse.

Det er bedst at vente med at fokusere på vægttabet, til man har fået hjælp til at takle de psykologiske udfordringer, som er årsag til overvægten. Desuden er det forværrende for spiseforstyrrelsen at være på slankekur, da det ofte er en diæt, der udløser spiseanfaldene, hvilket udløser følelser af skam og væmmelse. Dette starter en ond cirkel, hvor man igen vil forsøge med restriktiv spisning for at få regnskabet med de mange kalorier til at gå op.

Den onde cirkel brydes først og fremmest ved at indføre regelmæssige måltider, hvilket er forskelligt fra menneske til menneske, men grundlæggende består af tre hovedmåltider og også gerne to eller tre mellemmåltider. Man kan også indføre zoner i sit hjem, hvor man ikke spiser mad, eksempelvis i sengen og i sofaen. Det anbefales altid at opsøge psykologhjælp, for at blive en spiseforstyrrelse kvit.

Behandlingen kan gå ud på at gøre sig selv mere bevidst om, hvilke oplevelser og følelser der udløser spiseanfaldene, ved at spørge sig selv om, hvad der er gået forud for spisningen. Herefter kan man opstille alternative tanker og handlemuligheder til næste gang, man er i en lignende situation. Maden fungerer ofte som et tæppe over følelser, det gør ondt at mærke, og det kan være en vej ud af spiseforstyrrelsen at lære sit følelsesliv bedre at kende, ved at give sig selv lov til at mærke følelserne – også dem vi ikke synes er så pæne.