Til kamp mod ensomhed – en overset dræber

Hver tiende voksne dansker føler sig ramt af ensomhed, som kan føre til en lang række sygdomme og i værste fald en tidlig død.
Professor opfordrer til øget fokus på fænomenet.

Vi ved alt for lidt om ensomhed; ikke mindst de dybere årsager til, at man bliver ramt af fænomenet. Den manglende indsigt står i stærk kontrast til, at hver tiende voksne dansker føler sig ensom, og at langvarig ensomhed øger risikoen for, at man udvikler hjertekarsygdomme, demens, type 2-diabetes, psykisk sygdom og for tidlig død.

Sådan lyder advarslen fra Morten Sodemann, professor og overlæge på Indvandrer­medicinsk Klinik, OUH, der nu råber vagt i gevær.

– Der bruges mange penge på at forske i forskellige risikofaktorer, som kan føre til et kort liv, såsom tobak og alkohol, usund kost og mangel på motion. At bekæmpe den slags er selvfølgelig vigtigt. Men ensomhed overses og har aldrig for alvor været inde i billedet, når det gælder forskning og bevillinger af penge. Det til trods for, at det statistisk set solidt har vist sig, at ensomhed er farligere end overvægt, siger Morten Sodemann.

Den oplysning blev tidligere i år præsenteret i det internationalt anerkendte tidsskrift om videnskab, Nature. Dertil kommer, at de amerikanske sundhedsmyndigheder sammenligner følgerne af ensomhed med at ryge 15 cigaretter dagligt. Og det får altså Morten Sodemann til at efterlyse et større fokus på ensomhed.

370 dødsfald om året

Men hvad vil det sige at være ensom? Det er en følelse, der dukker op for at fortælle om et trang til samvær, når ens sociale relationer ikke opfylder ens behov. Nogle har brug for få, nære venner, andre en stor omgangskreds. At være ensom i en kort periode er helt normalt. Men at være langvarigt ensom kan altså få alvorlige konsekvenser.

Et kig i statistikken viser en stor vækst i antallet af ensomme. Mens 380.000 følte sig ensomme i 2017, var tallet vokset til 470.000 i 2023. Det svarer til en vækst på 25 procent.

Tallene stammer fra Den Nationale Sundhedsprofil, som i den seneste udgave fra 2023 melder om 370 ekstra dødsfald årligt blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene. Desuden lever mænd og kvinder, som ofte føler sig uønsket alene, henholdsvis 2,4 år og 1,8 år kortere end ­ikke-ensomme.

Ud over disse triste tal koster de mange negative effekter af ensomhed årligt samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til behandling.

En dråbe i oceanet

I Uddannelses- og Forskningsministeriet har Danmarks Frie Forskningsfond i 2024 afsat 20 millioner kroner til forskning i ­ensomhed. En dråbe i oceanet af de 4,2 milliarder kroner, der udgør ministeriers samlede midler til forskning. Men for Morten Sodemann handler det ikke kun om ”send flere penge”. Det vigtigste er, hvad pengene udmøntes i.

“Man kommer ikke længere end til at gentage, hvad vi ved i forvejen. De dyre undersøgelser om, hvorfor man bliver ­ensom, hvad mekanismerne i ensomhed er, og hvorfor ensomhed i led med andre risikofaktorer kan føre til en tidlig død, bliver ikke lavet”, siger Morten Sodemann.

For ham at se hænger den manglende opmærksomhed om ensomhed i høj grad sammen med en voksende social ulighed i det danske velfærdssamfund

– Når vi taler om ensomhed, er kommunikationen rettet mod os selv, de rige, ligesom vores indsats mod ensomhed ikke er rettet mod dem, der har brug for det.

Ingen kæmper for de ensomme

Hvem har så brug for støtte i kampen mod ensomhed? Begrebet eksisterer i alle samfundslag, men findes, ifølge Morten Sodemann, i særlig høj grad blandt socialt udsatte, der bor isoleret. Det kan både være i bysamfund, hvor de bliver glemt og overset af de andre i opgangen, og ”ude på landet”, hvor der kan være langt til den nærmeste nabo.

– Når man bor for sig selv og ikke ser nogen, siger ingen, at det kunne være en god idé at holde op med at ryge og drikke. Man bemærker ikke, at ens stemme er blevet hæs, måske på grund af kræft i struben. Man opdager heller ikke, at man taber sig alarmerende hurtigt, er bleg, har ondt i maven og døjer med diarré – måske også fordi man har kræft. For hvem skulle sige: ”Det ser alvorligt ud” og få én til at gå til lægen, siger Morten Sodemann.

Behandling i discountudgave

Kommer man så endelig til lægen, kan det være for sent. Og hvem skal så besøge og berolige én, når man ligger syg i sengen? Eller køre én til kontrol på hospitalet?

– Det offentlige forventer, at folk kan komme frem og tilbage mellem hjem og behandlingssted, læse en behandlingsplan og tage hånd om deres udredning. Det kan for eksempel være at følge lægens råd og at tage den rigtige medicin – som man ofte ikke har råd til – til tiden og i den rigtige dosis. Men den slags kan ensomme uden pårørende langt fra altid overkomme, forklarer Morten Sodemann.

Resultatet bliver behandling i en discountudgave.

– Det bliver der ikke lavet om på, for ingen kæmper de ensommes kamp og ringer til ”systemet” for at hjælpe. Og i stedet for at tage ansvar for de ensomme er det nemmere for det offentlige at give dem skylden og opfordre dem til at komme ud ad døren, påpeger Morten Sodemann.

For selv om gode råd som ”Tag en snak med naboen”, ”Hils på nogen i supermarkedet” eller ”Meld dig til en form for idræt” lyder nemme, kan det være uoverskueligt, hvis man ikke har været i kontakt med ­nogen i længere tid.

Et tabu

Det bekræfter David Vincent Nielsen, forperson for Folkebevægelsen mod Ensomhed, en paraplyorganisation skabt af over 90 foreninger, skoler, kommuner og virksomheder. Heriblandt ÆldreSagen, Jyske Bank og Københavns Kommune.

– Lige som man kommer i dårlig form, hvis man ikke dyrker motion, mister man sine sociale evner, hvis man ikke holder dem ved lige. Det rammer mange ensomme, siger David Vincent Nielsen.

Som eksempel nævner han en familie med en ældre slægtning, som under coronalukningen havde været isoleret så længe, at vedkommende havde fået svært ved at tale.

Corona eller ej – at føle sig ensom kan være en ond cirkel, det er svært at komme ud af, fordi ensomhed er tabubelagt.

– Man kan ikke se på en person, om vedkommende er ensom, og det vil ofte føles skamfuldt at tale om. Også selv om det kan ramme alle i mange livssituationer, påpeger David Vincent Nielsen.

Vennerne er væk

Havner man eksempelvis uden for arbejdsmarkedet, har man det svært med sig selv, er man blevet hængende, mens vennerne fra barn- og ungdommen er rejst væk, eller bor man alene uden partner og børn, kan relationerne begynde at forsvinde.

Strukturelle problemer som lukning af busruter, mangel på fællesarealer og aldersdiskrimination på arbejdspladsen kan også skabe ensomhed.

“Desuden bor 1,1 million danskere alene, hvilket i sig selv kan være en udfordring. Men det kan det også være at leve i et tilsyneladende ”normalt” liv i et parforhold. F.eks. hvis forholdet ikke fungerer, eller hvis partneren eller et barn i en ellers velfungerende familie bliver alvorligt syg. Det slider og betyder, at man aldrig har tid og overskud til at se venner”, siger David Vincent Nielsen.

Mens det sociale liv kører på vågeblus, kan ens personlighed og livssyn udvikle sig i retning af at blive mere negativt.

– Man bliver socialt rusten og får sværere ved at indrette sig efter at være i en dynamisk relation med andre. Man bliver mere opmærksom på negative sociale signaler, ansigtsudtrykket bliver måske mut, man sidder med korslagte arme ved sammenkomsten og kan være kort for hovedet. Så bliver man efterhånden en, som ingen har lyst til at tale med, forklarer ­David Vincent Nielsen.

Er man havnet i den situation, eller har man af andre årsager ikke haft sociale relationer i årevis, er der brug for at komme i social træningslejr. Det kan f.eks. være i indsatser som Fortæl for livet, hvor seniorer og ældre fortæller hinanden livshistorier, eller Værket, et trygt fællesskab for ensomme 30-60-årige, mens unge kan ­opsøge Ventilen.

Fællesspisning landet over

For andre kan det være en god start på nye bekendtskaber at deltage i Folkebevægelsen mod Ensomheds tiltag ”Danmark ­Spiser Sammen”. Navnet dækker over ­fællesspisninger landet over arrangeret af private, biblioteker, ældreråd, spejdere og hvem, der måtte have lyst, hvert år i uge 17 og 45. Initiativet er igangsat af Folkebevægelsen for at få øget fokus på ensomhed og samtidig samle mennesker over hele landet til hyggelige sammenkomster.

– Fra offentligt hold gøres der ikke meget for at forebygge eller afhjælpe ensomhed, som man kender det fra kampagner mod f.eks. rygning, kræft og hjertekarsygdomme. Det forsøger vi som en lille organisation, som lige er gået fra én til tre fastansatte medarbejdere, at få midler til at rette op på, siger David Vincent Nielsen.

Lobbyarbejde gav udbytte

Et stort skridt i det arbejde blev taget sidste år. Her lykkedes det efter tre års lobbyarbejde at få et bredt flertal af Folketingets partier til at enes om at afsætte midler til en national strategi mod ensomhed. Bag lobbyarbejdet og strategien står 115 aktører – heriblandt mange af Folkebevægelsen mod Ensomheds medlemmer – anført af Røde Kors og Ældre Sagen.

– Vi håber, at det kan knække kurven, men er klar over, at det tager lang tid, siger David Vincent Nielsen.

På Indvandrermedicinsk Klinik på OUH ser overlæge Morten Sodemann Folkebevægelsen mod Ensomheds arbejde som vigtigt og efterlyser en større anerkendelse af ensomhed og dens alvorlige følger.

– Verdenssundhedsorganisationen WHO definerede for et par år siden kronisk sorg som en diagnose. Noget lignende burde ske for ensomhed, fordi den har de samme mekanismer som sorg. Ensomhed kan svække funktionsniveauet, og nogen dør af det. Det bør vi sundhedsprofessionelle sætte mere ind overfor, siger Morten Sodemann.

Ensomme dør tidligere

I Danmark er der 370 ekstra dødsfald årligt blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene.

Mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, lever henholdsvis 2,4 år og 1,8 år kortere end mænd og kvinder, der ikke ofte føler sig uønsket alene.

Kilde: Danmarks Nationale Sundhedsprofil

Hver tiendedansker er ensom

9,6 % af de voksne i Danmark har tegn på ensomhed. For kvinder er andelen 10,9 %, mens tallet for mænd er 8,2 %. Andelen er størst i de yngste aldersgrupper, falder med stigende alder, men vokser blandt de ældste ældre. I visse dele af befolkningen udviser store grupper tegn på ensomhed:

• 16-24-årige kvinder: 23,9 %.
• Arbejdsløse: 27,3 %.
• Førtidspensionister: 20,7 %.
• Uden for arbejdsmarkedet: 24,4 %.

Kilde: Danmarks Nationale Sundhedsprofil

Gode råd om ensomhed

• Vedkend dig følelsen af ensomhed. Det er lettere at gøre noget ved et problem, man har sat et navn på.
• Sig det højt til en anden, hvis du føler dig ensom. Det kan være en ven, en kollega, en klassekammerat eller en anden i dit netværk.
• Saml mod til at være opsøgende. Skab faste rammer om en hobby, der interesserer dig, eller find ligesindede i organisationer med tilbud, som tiltaler dig.
• Vær noget for andre. Bliv frivillig et sted, hvor kulturen er sund, og der gøres en indsats for at styrke fællesskabet.
• Søg hjælp via nettet eller telefonrådgivning, hos egen læge eller eventuelt en psykolog, hvis du er ”kørt fast”, eller ensomheden har stået på længe.

Kilde: Folkebevægelsen mod Ensomhed

Hvis du vil hjælpe andre

• Vær venligt vedholdende. Har en person følt sig ensom længe, kan det være overvældende at blive set og inviteret ind. Respekter
  derfor et ”nej tak”. Men prøv igen. Det tager tid at få tillid.
• Tag initiativ til nye relationer.
• Byd din nabo på kaffe, tal med den ældre dame på bænken og inviter et par stykker fra fodboldholdet med hjem
• Bliv frivillig i et af de mange tilbud om hjælp til mennesker, der føler sig ensomme.
• Gør de grupper og fællesskaber, du indgår i, mere åbne. Inviter en kollega med til frokost.
• Hils på de nye – og de stille.

Kilde: Folkebevægelsen mod Ensomhed