Tryk avler modtryk

Tryksår opstår, når man i for lang tid lægger pres på det samme område af kroppen. Det kan udvikle sig til en ubehagelig og langvarig affære at hele, hvis såret har sat dybe spor. Paradokset er, at de fleste tryksår nemt kan undgås, hvis man ved, hvad man skal være opmærksom på.

Tryksår – også kaldet liggesår – er et resultat af længerevarende pres på et bestemt område af kroppen, eller hvis man forskyder vævet ved at glide i sin seng eller stol og ikke kan komme på plads selv. Er man nogenlunde frisk og mobil, er man derfor ikke i risiko for at udvikle tryksår, simpelthen fordi man naturligt bevæger og rykker sig for meget rundt, til at skaden kan ske. Men bliver man ramt af sygdom eller af anden grunde mister sin fri bevægelighed i en periode, kan alle udvikle tryksår. Ung som gammel.  

For selvom mange nok umiddelbart vil tænke på ældre mennesker, når de hører ordet liggesår, så ser Aase Fremmelevholm, som er sårsygeplejerske på Odense Universitetshospital, at også børn kan udvikle denne type sår.

– Tryksår kan opstå i alle aldre, hvis man er syg og dårlig, og derfor ikke reagerer på kroppens smertesignaler. Det er klart, at jo yngre man er, des bedre blodcirkulation har man, og derfor kan det såret hele hurtigere. Men alle kan altså blive ramt, forklarer hun.

Det er dog relativt små ting, der skal til, for at undgå, at det sker, og her kan det være en god idé som syg eller pårørende også selv at være lidt opmærksom.

“Vil du lige kigge?”

I grove træk kan man sige, at et tryksår opstår, fordi plejepersonalet ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at undgå, at det sker. Dermed ikke sagt, at sygeplejersker ikke vil deres patienter det bedste. Men virkeligheden er, at der er travlhed på sygehusene og for personale i hjemmeplejen og på plejehjem. Det kan betyde, at man i hverdagens hast glemmer at have øje for, om et sår kunne være under opsejling – særligt hvis patienten eller borgeren ikke selv giver udtryk for, at noget føles forkert, som igen kan hænge sammen med, at man ikke mærker kroppens signaler.

Derfor kan det være en rigtig god idé selv at lede opmærksomheden hen på det potentielle sår.

– Min erfaring siger mig, at der ikke er tilstrækkelig kommunikation mellem personale og patient om, hvad man selv kan gøre for at undgå tryksår, og at det faktisk er okay som patient at sige, hvis man kan mærke, at der måske er noget under opsejling, siger Aase Fremmelevholm.

Så man skal altså ikke være bange for at åbne munden, hvis man enten mærker, at det begynder at gøre ondt, eller hvis man bare ved, at man ligger meget i den samme stilling, og har svært ved at rykke sig. Jo før man får taget hånd om problemet, des nemmere og mere kortvarig bliver helingsprocessen.

Med andre ord, er der altså ingen tid at spilde. Har man et barn, som i en periode er meget immobil, kan man som forældre også være opmærksom på at få skiftet barnets stilling og løbende holde øje med de områder, som kan være særlig belastet. Som tommelfingerregel skal man være opmærksom på, om huden bliver rød. Er den det, kan man prøve at trykke en finger på området, og bliver det hvidt og så rødt igen, er alt fint. Sker det ikke, er der tale om vævsskader. Alternativt kan man bede om, at sygeplejerskerne tjekker huden jævnligt.

Foruden travlhed ser Aase Fremmelevholm andre faktorer, som gør, at tryksår ikke får den opmærksomhed, hun godt kunne tænke sig. Fremmelevholm har viet en stor del af sin karriere til netop dette specifikke område af sygeplejen, og har et inderligt ønske om at undgå, at lige præcis tryksår opstår. Men ikke alle deler hendes ildhu. 

Læs også: Skal der gnides bakterier i såret?

Faglig flovhed

Mange kender det nok fra deres eget liv. Hvis noget skal laves om, kræver det struktur. Hvis man eksempelvis har en ambition om at træne mere, er det klart en fordel at få sat træningen i kalenderen. Det samme gælder, hvis man vil begynde at dyrke yoga, få gang i tandtråden eller drikke mere vand. Systemer hjælper en. Det samme ser Aase Fremmelevholm gør sig gældende, hvis man vil komme tryksår til livs.  

“Der, hvor jeg ser den bedste forebyggelse af tryksår, er der, hvor det er sat i struktur, at plejepersonalet får vurderet patientens risiko og løbende tjekket huden.”

– Men det er udfordrende, fordi der hele tiden kommer nyt personale til, som skal sættes ind i den her struktur, og derfor hører jeg også mig selv sige det samme igen og igen, forklarer hun.

Fremmelevholm understreger sin pointe med, at det ikke hører til sjældenhederne, at hvis hun får besked om, at en patient har udviklet et tryksår, og hun så undersøger, hvad der er sket i den periode på personalefronten, vil det ofte være på tidspunkter, hvor der enten er kommet mange nye ind, eller hvor der grundet ferie har været en del vikarer, som ikke er bekendt med strukturen i den forebyggende indsats.

Dertil skal der lægges, at netop fordi tryksår kan siges – i hvert fald til en hvis grad – at skyldes manglende pleje, følger der også en faglig skam med, hvis et tryksår opstår. Derfor ser Fremmelevholm en tendens til at dysse episoden ned, frem for at der bliver talt højt om det, så alle kan lære af det.  

– Man bliver jo flov som fagperson, hvis det sker, fordi vi ved, at det, der skal til, for at undgå det, er, at vi er opmærksomme og sørger for at hjælpe patienten med at ændre stilling, så kroppen bliver aflastet. Det er virkelig det, der betyder noget, siger hun.

Det er fuldt ud forståeligt, at man i en hektisk hverdag, som det er at være plejepersonale, ikke kan have et øje på alt. Derfor er det også Fremmelevholms håb, at man alle steder, hvor man har med mennesker at gøre, som potentielt kan udvikle tryksår, har en sygeplejerske i en stilling som hendes. På den måde er man nemlig sikker på, at der er én, som altid har fokus på tryksår, og som sørger løbende for at skabe bevidsthed om dem, så de kan forebygges.

Læs også: Lev en sårfri tilværelse

Sår kan skabe selvisolation

Netop forebyggelse er rigtig vigtigt med tryksår – særligt, fordi de i langt de fleste tilfælde faktisk kan forebygges, hvis man ved hvordan. En god måde er med HUSK-reglen. Hvert bogstav i HUSK har en betydning. H står for hud og dækker over, at huden skal tjekkes dagligt, mens S står for stilling. U er underlaget, og K er kost. Og kost er faktisk rigtig vigtigt i forebyggelse. Man ved nemlig, at risikoen for at udvikle tryksår stiger, hvis man er fejlernæret og mangler protein. Derfor er en proteinrig kost altså noget, man også selv kan være opmærksom på, hvis man i perioder er i risikogruppen grundet sygdom. 

Med disse relativt simple midler kan langt de fleste tryksår elimineres. Men vi vil ifølge Fremmelevholm nok aldrig blive helt fri for dem. Er såret opstået, som resultat af et pres, der har givet vævsskader, vil der være dødt væv, som skal fjernes. Det kan være rigtig ubehageligt for patienterne at kæmpe med et behandlingskrævende tryksår, fordi helingsprocessen er lang, og perioden er indbefattet med ubehagelige gener.

– Man siger, at dybe tryksår ikke giver smerter, men det er min erfaring, at de godt kan gøre ondt. Derudover er der lugten, som kan være ubehagelig og gøre, at man isolerer sig som patient, hvilket ikke er godt for det mentale helbred, siger Fremmelevholm. 

Lugten kan et stykke hen ad vejen fjernes ved at skifte bandager hyppigt nok, hvilket er en del af behandlingen sammen med fjernelse af det døde væv. Her bruger man forskellige midler til at opløse vævet, som herefter skæres væk. Processen med at hele et dybt tryksår tager et halvt til et helt år.  

Med det in mente er det særlig vigtigt, at der fra alle fronter er fokus på at sætte ind i tide. Det kræver fokus fra personale på HUSK-reglerne, men man kan som risikoperson også selv huske at have fokus på sin krop og bede om hjælp til at undgå, at skaden sker.

– Man må gerne stille krav til sit plejepersonale og sige, hvis noget føles forkert, eller man er bekymret. Det skal man ikke være bange for. Og lige med tryksår er der særlig god grund til at gøre det, fordi der skal så lidt til for at undgå, at man kæmper med et sår i månedsvis, siger Aase Fremmelevholm.