Udsigt til bedre tider for KOL-patienter

Efter mange års stilstand bliver der udviklet ny og mere effektiv medicin til behandling af KOL, som koster 10 danskere livet hver dag.

Det trækker op til gode nyheder for mennesker med KOL. Nye typer medicin, som kan give en langt mere effektiv behandling af den kroniske sygdom, er nemlig på vej til at blive godkendt af Lægemiddelstyrelsen. 

Når de nye lægemidler må tages i brug, vil de kunne øge KOL-patienters livskvalitet. Dels ved at forebygge forværringer af sygdommen, dels ved at forbedre lungefunktionen og give færre symptomer på KOL såsom besvær med at trække vejret, hoste og opspyt, hvæsende åndedræt og infektion i lungerne.

På Bispebjerg Hospital forventer lungemediciner og seniorforsker Asger Sverrild, at det første af de nye lægemidler mod KOL kommer i handelen i foråret 2025, og at flere vil følge efter:

– Der kommer til at ske store fremskridt for behandling af KOL i de kommende år. Det er meget positivt. For KOL har store personlige påvirkninger for den enkelte patient og presser samtidig vores sundhedsvæsen voldsomt. 

10 dør hver dag af KOL

KOL skaber en betændelsestilstand i lungerne, som ødelægger vævet i dem og derved blokerer luftvejene. Det gør det sværere at trække vejret og kan føre til pibelyde fra lungerne såvel som besvær med at bevæge sig uden at blive forpustet. 

Cirka 400.000 danskere har KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), men kun omkring halvdelen får stillet diagnosen eller modtager medicin mod sygdommen. Resten ved ikke, at de har den. Årsagen til denne ubalance vender vi tilbage til. 

Det store mørketal står i skærende kontrast til, at KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er den enkeltsygdom, der fører til flest dødsfald i Danmark. I alt kostede KOL 3.570 mennesker livet i 2021. Det svarer til, at 10 mennesker hver dag dør af sygdommen og betyder, at Danmark har en sørgelig rekord i at have flest KOL-dødsfald per indbygger i Europa. 

På den baggrund finder lungemediciner Asger Sverrild det paradoksalt, at udviklingen af medicin til behandling af KOL nærmest har stået stille i flere årtier.

– Vi har at gøre med en sygdom, der som enkeltdiagnose slår flest ihjel herhjemme og er årsag til flest akutte indlæggelser på sygehusene. Dertil kommer, at næsten hver femte af dem, som indlægges med forværringer af KOL, dør inden for et år. Og i løbet af fem år er halvdelen af dem døde. Alligevel er der stort set ikke kommet ny medicin til KOL-patienter på markedet i de sidste 20 år. Skæver man til hjertesygdomme, en anden alvorlig gruppe af lidelser, har udvikling af nye medicin og behandlingsmetoder ført til et dramatisk fald i antallet af hjertesygdomme i det samme tidsrum. Derfor er det godt, at der nu begynder at ske noget inden for KOL-forskningen, forklarer Asger Sverrild.

Individuelle behandlinger

I dag tager de fleste medicin mod KOL og astma gennem en inhalator, så de får medicinen direkte ned i lungerne, som spray eller i pulverform. Bruger man ikke inhalatoren rigtigt, risikerer man, at kun en lille del af medicinen når ned i lungerne, hvilket reducerer virkningen.

Dertil kommer, at man med den medicin, man bruger i dag, behandler KOL, som var den en enkeltstående sygdom. Det til trods for, at KOL er en overordnet betegnelse for en lang række komplekse tilstande, der har symptomer og nedsat lungefunktion til fælles, men samtidig dækker over flere forskellige underliggende årsager og sygdomsmekanismer. 

Det er her, at de nye lægemidler mod KOL kan gøre en stor forskel, fordi de er mere præcise og udvikles mere målrettet til en individuel behandling af den enkelte patients sygdom. 

– Behandlingerne kan eksempelvis være målrettet patienter med særlige biomarkører i blodet eller udåndingsluften. Derfor er det heller ikke alle patienter, som får glæde af hver enkelt ny behandling. Men udgangspunktet er, at vi bliver bedre til at sondre mellem de forskellige karakteristikker, som adskiller patienterne, og finde den mest effektive behandling til hver af dem, forklarer Asger Sverrild.

I tilgift har de nye medicintyper færre bivirkninger, i kraft af at de er mere specifikke. Desuden tages de ikke med inhalator, men med en injektion hver anden til fjerde uge, som blokerer en række af de signalveje, der fører til inflammation i lungerne og dermed KOL.

LÆS OGSÅ: Patienter med KOL kan nu få tilskud til ny vaccine

Stort skridt fremad

Det første lægemiddel, som forventes at komme på markedet i foråret 2025, hedder dupilumab. Det har vist sig som et effektivt middel mod forværringer hos patienter med ukontrolleret KOL, der kan have invaliderende følger. 

Ifølge Ulla Møller Weinreich, professor i lungemedicin ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet og overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er behandling med dupilumab og andre nye medicintyper et stort skridt fremad for KOL-behandling. 

– For første gang i mange år får vi potentielt en ny behandlingsmulighed – i første omgang til en subgruppe af patienter med KOL. Men det er lovende studier, der findes på området, så hvis vi får selekteret de rigtige patienter til behandling, er der en gruppe mennesker, vi kan hjælpe rigtig godt, siger Ulla Møller Weinreich til Sundhedspolitisk Tidsskrift. 

Fremkomsten af de nye KOL-lægemidler følger de seneste 10 års voldsomme udvikling inden for behandling af astma, en anden vidt udbredt lungesygdom. Og så er vi fremme ved spørgsmålene om, hvorfor udviklingen af KOL-medicin halter bagefter, og hvorfor næsten halvdelen af mennesker med KOL ikke ved, at de lider af sygdommen.

Stigmatiseret sygdom

Ifølge Asger Sverrild handler det langt hen ad vejen om, at KOL er stigmatiseret, fordi omkring 90 procent af tilfældene af sygdomme i Danmark kan tilskrives rygning. 

– Det bevirker, at man som KOL-patient bliver mødt med en underforståelse af, at ”Så ved du jo godt, at det er din egen skyld” alle steder i samfundet. Som resultat deraf er man ydmyg, længere om at søge lægehjælp, om at få støtte til rygestop og om at få den korrekte behandling for at finde ud af, om man er syg. Det gør det svært at opspore og få fat i denne patientgruppe, og derfor lever mange med KOL uden at vide det, forklarer Asger Sverrild og minder om, at man for 30 år siden kaldte KOL for ”rygerlunger”:

– Det var urimeligt. Blandt andet fordi KOL også kan opstå hos for tidligt fødte, der ikke får udviklet deres lunger fuldstændigt, og hos en lille gruppe med genetiske effekter. Og på globalt plan er luftforurening og brug af åben ild årsag til mange tilfælde af KOL. Endelig har man aldrig talt på samme måde om eksempelvis hjertesygdomme og kræft, selv om de også kan skyldes en usund livsstil.

KOL’s lave status i ”sygdomshierarkiet” forbinder Asger Sverrild med social ulighed. Flertallet af rygere finder man i de lavere -sociale lag, og dermed er KOL-patienter typisk knap så ressourcestærke som andre patientgrupper. Det resulterer, ifølge Asger Sverrild, i fraværet af en stærk patientforening og ”stærke ansigter”, der taler KOL-patienters sag og lægger pres på politikerne:  

– Der ses knap så mange ambassadører for denne sygdom i forhold til andre lidelser. Sammen med fraværet af patientforeninger betyder det, at KOL går under radaren. Også inden for lægevidenskaben, hvor der hidtil hverken har været megen prestige eller mange penge til at forske i KOL. 

Plads til optimisme

Alligevel erklærer Asger Sverrild sig som optimist. Dels på grund af den snarlige mulighed for at få ny og mere effektiv medicin til behandling af KOL, dels fordi regeringens forslag til en sundhedsreform sætter fokus på kronikerpakker. 

– Faktisk står patienter med KOL øverst på listen. Det viser, at regeringen anerkender KOL som et stort problem for det enkelte menneske med KOL såvel som samfundet. KOL-patienter har som nævnt en høj dødelighed, mens sygdommen set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv trækker mange ressourcer i form af indlæggelser og behandling. Også fordi den har mange følgevirkninger såsom knogleskørhed og muskelsvind, forklarer Asger Sverrild.

Parallelt med tilfredsheden over de bedre udsigter efterlyser han et ændret fokus på tilgangen til behandling af KOL: 

– Lige nu er sygdommen defineret ved, at vi behandler den for sent, fordi en behandling kræver, at man har nedsat lungefunktion og andre symptomer på KOL. Det vil sige, at vi tager os af de allermest skadede og forsøger at lappe dem i stedet for at have fokus på en forebyggende indsats med tiltag som hjælp til rygestop og en sundere livsstil. Det er ikke logisk. 

LÆS OGSÅ: Dansk salt hjælper KOL-patienter