Værd at vide

Fra forskningens og behandlingens verden.

Nyt behandlingsprincip mod brystkræft

I et helt nyt behandlingsprincip transporteres en ekstremt kraftig kemoterapi direkte til kræftcellen. Det giver færre bivirkninger og længere liv, viser et forsøg med HER2-positive brystkræftpatienter. Forsøget er for nylig blevet fremlagt på en kræftkonference i USA.

Det er ikke nyt, at man på den måde forsøger at sende kemoterapien direkte ind kræftcellen, men det er nyt, at det virker.

Behandlingen er et nyt princip, hvor Herceptin er nøglen til at komme ind i kræftcellen. Herceptin pakker så at sige kemoterapien ind og afleverer den direkte i kræftcellen, hvor stoffet får lov til at virke uden at ramme resten af kroppen. Det giver større effekt og færre bivirkninger, end behandling med kemoterapi almindeligvis giver.

Herceptin (trastuzumab) er et antistof, som virker mod HER2-positive kræftceller. Herceptin binder sig til cellerne med et stort antal HER2 og ændrer cellernes overflade. Immunforsvaret kan herefter skelne kræftcellerne fra de normale celler og ødelægge dem.

Snyd hjernen med et spejl

Et ganske almindeligt spejl kan hjælpe mennesker med kroniske smerter, fantomsmerter, lammelser eller CRPS, der er en smertefuld sygdom i nervesystemet.

Spejlbehandlingen går ud på, at man holder et spejl op, så patienten ikke kan se den arm, som er lammet eller som smerter. Derimod ser patienten et spejlbillede af sin raske arm. Ved at se på den raske arm. som bevæger sig og ikke gør ondt, kan man snyde hjernen til at tro, at det er den syge arm man kigger på, og at den er fuld funktionsdygtig.

– Har man ondt et sted på kroppen, bliver der populært sagt skabt et billede af smerten oppe i hjernen. Det er dét billede, som man forsøger at snyde hjernen til at viske ud, når man bruger spejlbehandling, siger overlæge Niels Søe Nielsen fra Gentofte Hospital til Politiken. Der er endnu ingen videnskabelig dokumentation på, at spejlbehandlingen virker, men undersøgelser i USA og Sverige viser, at behandlingen har en gavnlig effekt. Danske ergoterapeuter har gennem de seneste fem-seks år brugt spejlbehandling i forbindelse med genoptræning.

Forskning i piskesmæld

Psykolog Tina Carstensen har i forbindelse med sit ph.d.-studie undersøgt 740 personer med akut piskesmæld. Undersøgelsen viser, at en række psykologiske og sociale faktorer spiller en stor rolle i udviklingen af kronisk piskesmæld. Har man haft smerter før ulykken, er der tre gange så stor risiko for at få et kronisk piskesmæld, som hvis man ikke havde smerter.

Ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital kan man se forløbet på den måde, at selve ulykken og smerterne i forbindelse med det akutte piskesmæld kan udløse et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som var til stede før ulykken. Sammen med en række vedligeholdende faktorer efter uheldet kan det føre til udvikling af kroniske smerter.

Undersøgelsen er gennemført af psykolog, ph.d.-studerende Tina Carstensen og er en del af et fælles tværfagligt multicenterstudie med deltagelse af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital samt RygForskningsCenteret, Sygehus Fyn.

Undersøgelsen er støttet af: Trygfonden, Sygekassernes Helsefond, Gigtforeningen, Forsikring og Pension, Aarhus Universitets Forskningsfond, Illum Fondet, Lippmann Fonden og Familien Hede Nielsens Fond.