Vi drikker som aldrig før – alkoholfrit

Af: Henrik Lomholt Rasmussen

Foto: Shutterstock

Et øget fokus på sundhed har fået salget af alkoholfri øl, vin og spiritus til at eksplodere

Vi drikker som aldrig før i Danmark. Vel at mærke uden at vi bliver snalrede eller stangstive og ligger brak med tømmermænd dagen derpå. For salget af alkoholfri øl, vin og spirituskopier eksploderer. Og hvor man før kunne fremstå som tørlagt dranker eller en frelst tørvetriller, hvis man blev set med en lys pilsner, kan det i dag være cool at bestille en cocktail uden procenter, når man går på bar med vennerne.

Det ved Mads Sørensen, barmanager på Grace Cocktail Bar i festgaden Skolegade i Aarhus. Her serverer han “en hel del” alkoholfrie drinks.

– Danskernes drikkekultur er ændret. Det bliver accepteret, at man på en glad aften i byen siger nej tak til våde varer

Det skulle man for blot få år siden redegøre for, typisk ved at sige at man skulle køre bil eller var gravid. Ellers var man nærmest bange for at skulle bestille noget uden alkohol og følte sig udenfor, hvis man drak sodavand. I dag er der kommet mange flere muligheder for at tilbyde spændende cocktails uden alkohol. Det gør det nemmere for dem, som ikke har lyst til spiritus, at falde i med resten af selskabet, forklarer Mads Sørensen.

På Grace Cocktail Bar er han snart klar med drinks baseret på portvin, vermouth og andre hedvine med en alkoholprocent på det halve af hård spiritus.

– Nogle har fornuften med sig i byen og kan have lyst til noget, der ikke er så stærkt. Det kunne være en portvin og tonic i stedet for en gin og tonic, siger Mads Sørensen.

Øget fokus på sundhed

Ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen hænger den såkaldte ’mindful drinking’ – druk med omtanke – sammen med en øget kropsfiksering og en større bevidsthed om at leve sundere med fokus på motion og andre livsstilsfaktorer.

– Det har tidligere fået mange til at kvitte smøgerne og forsøge at smide de overflødige kilo. Nu er turen kommet til at drikke mindre – eller helt at sige nej tak til alkohol, som jo i øvrigt også feder, siger Marianne Levinsen.

Langt fra alle danskere lader dog øl, vin og sprut stå på hylderne i dagligvarehandlen. Sundhedsstyrelsen estimerer, at omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens 140.000 danskere er afhængige af alkohol.

Desuden placerer en rapport fra Europakommissionen unge og voksne danskere på en førsteplads i rusdrikkeri, hvor man indtager over fem genstande på én gang. Rapporten konkluderer, at danskerne lever kortest tid blandt alle i de vesteuropæiske lande på grund af vores alkoholindtag. En væsentlig årsag til vores høje forbrug af alkohol skyldes, at vores sociale samvær er tæt forbundet med at få lidt til halsen.

Men selvom danskerne elsker at sejle op ad åen og sejle ned ad igen, skrumper vores alkoholforbrug faktisk. Færre drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 10 genstande om ugen, og de seneste 25 år er det generelle indtag af øl, vin og spiritus faldet med 25 procent. I den yngre generation har nedgangen været større.

– Forskning har vist, at en tredjedel af de unge er kede af skulle drikke og føler sig tvunget til at gøre det

På den måde kan den manglende lyst til at flænse bajere og drikke sig i hegnet ses som en del af bølgen, hvor man vil lov have til at være forskellig. Uanset om det gælder køn, krop, eller hvad man indtager, forklarer fremtidsforsker Marianne Levinsen.

Livet er for kort til tømmermænd

Det er trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej gruppen enig i. Efter hendes mening er lysten til at  holde sig fra de våde varer og andres accept deraf en del af en overordnet tendens til at give plads til det enkelte individs behov og livsstil.

– Mange synes, at livet er for kort til tømmermænd

Og selv om vi danskere, især de unge, stadig er europamestre i druk, opfattes man ikke længere som socialt akavet, hvis man ikke drikker. Det er helt på linje med accepten af, at nogle er vegetarer eller veganere – som der næsten altid spørges til ved tilmelding til diverse arrangementer. Andre kan ikke tåle nødder eller siger – mere eller mindre velbegrundet – nej til gluten og laktose. Det bliver der også taget hensyn til. Og rygning er for længst røget ud på sidelinjen, påpeger Louise Byg Kongsholm.

Tolerancen er særligt stor hos de yngre, som er vokset op med de individuelle valg og information om sundhed og livsstil. Den ældre generation hænger derimod fast i traditionerne og sværger fortsat til rødvin til bøffen og en cognac til kaffen, ifølge Louise Byg Kongsholm.

27 Carlsberg-produkter uden alkohol

Store bryggerier, vinhuse og spiritusproducenter har for længst spottet muligheden for at tjene penge og samtidig vise samfundssind ved at skrue ned for alkoholprocenten og øge hittepåsomheden. Det er Carlsberg et eksempel på. Siden bryggeriets første alkoholfrie øl ’Nordic’ kom i kølediskene for otte år siden, er det gået stærkt. Nye varer uden procenter er kommet til hvert år, og alene i 2021 lancerede bryggerigiganten 27 alkoholfrie produkter på sine markeder verden over.

Sidste år udgjorde øl med lav eller ingen alkoholprocent 4 procent af Carlsbergs globale salg. Den andel skal allerede i 2030 være hævet til hele 35 procent, ifølge bryggerigigantens målsætning. Det er ambitiøst, siger André Thormann, senioranalytiker i Danske Bank, til Euroinvestor:

– Men de alkoholfrie produkter har også momentum, for ligesom der er en tendens mod, at mange vil have produkter med mindre sukker i, så efterspørger folk – specielt i Vest- og Østeuropa – mindre alkohol

Ifølge data fra Bryggeriforeningen solgte samtlige danske bryggerier 8 millioner liter alkoholfrit øl i 2022 mod 1,9 millioner liter i 2014. Det svarer til en firedobling. Af det samlede danske salg af øl udgør det alkoholfrie segment dog kun 4 procent, men står samtidig for den største vækst i ølkategorien.

Gæret te i stedet for vin

Retter man blikket mod en niche som gourmetrestauranter, har de klassiske vinmenuer fået konkurrence i form af alkoholfrie vine samt forskellige typer most eller kombucha, gæret te, der er sammensat til maden.

I afdelingen for drinks uden alkohol gærer det også. Et eksempel herpå er danske Ish Spirits, der leverer alkoholfrie versioner af vin, spiritus og cocktails. Siden opstarten i 2018 har virksomheden fordoblet sit salg hvert år og omsætter nu for et lavt tocifret millionbeløb i 15 lande i Europa og Nordamerika. Succesen fik sidste år den finske spirituskæmpe Anona til at investere 37 millioner kroner i Ish Spirits. For det beløb fik Arona 26 procent af Ishs aktier og overtog distributionen af virksomhedens produkter i Finland, Norge og Sverige.

– Det er meget væsentligt, at vi i denne ret nye kategori (alkoholfri spiritus, red.) nu kan lege med en af de store spillere, siger Ish Spirits grundlægger Morten Sørensen til Børsen.

Men hvad så? Vil det snart være slut med at knappe et par pilsnere op til en hyggestund eller at få tungen på gled og gang i danselysten til fester med øl, vin og drinks? Næppe, lyder det fra fremtidsforsker Marianne Levinsen:

– At drikke mindre betyder ikke, at man ikke har det sjovt. Men omvendt er vi nogle sansedyr, der har svært ved at styre os, når vi er i godt selskab, og så vil der stadig kunne ryge lidt ekstra ned

o,5 % er grænsen – en øl må ifølge dansk lovgivning betegnes som alkoholfri, hvis alkoholprocenten er på 0,5 eller derunder

Kilde: Bryggeriforeningen.

3 gode råd til at mindske alkoholforbruget

1. Gransk dit forbrug
Skriv en liste med grunde til at drikke mindre. Tænk over, hvornår det er nemt at droppe alkoholen, og hvornår der er svært. Beslut dig for, hvor mange genstande du må drikke om ugen.

2. Forbered dig
Fortæl dine nærmeste om dine nye alkoholvaner. Planlæg, hvornår du drikker, og hvornår du ikke gør. Hav kun alkohol derhjemme, når du har planlagt at drikke. Vælg alkohol med færre procenter, og sørg for at drikke vand til hver genstand.

3. Hold fast i de nye vaner
Drik alkoholfri vin, øl eller mocktails. Bestil mindre mængder, f.eks. en lille øl i stedet for en stor. Gå en tur, eller drik kaffe, når du mødes med venner. Drop alkohol et stykke tid, og mærk efter, hvor lang tid du kan undvære den. Sig nej tak.

Kilde: Sundhedsstyrelsen