Deres bryllup fandt sted, da Mathilde var 22 år gammel, og tre år senere besluttede hun at lægge sit langvarige alkoholmisbrug bag sig. Hun indså, at det ikke var passende at bringe et barn til verden i en atmosfære præget af tomme flasker og skjulte hemmeligheder.
– Jeg er helt vildt glad for at være mor. Min søn er det fedeste menneske, jeg kender. Han og Jesper er ofte med mig ude og spille. Vi er en lille uadskillelig treenighed, siger Mathilde.
Dog erkender hun, at denne historie ikke længere vækker stor interesse hos mange i dag. Da hun debuterede med sit første album som 18-årig, brugte hun det, hun betegner som en dramatisk vinkel. Hun ønskede ikke at blive reduceret til blot at være datter af Michael Falch, og derfor delte hun de dramatiske fortællinger om tvangsfodring gennem sonde, indlæggelser på psykiatrisk afdeling og selvmordstanker. En vinkel, der tiltrak opmærksomhed udefra.
– Den indre svinehund fodres med clickbait som ”Så mistede hun begge arme og lærte at skrive med tæerne.” Det er som om, det skal være dramatisk for at være interessant. Det virker som junkfood. Jeg er selv stoppet med at klikke på dramatiske ting, for vi har jo magt som forbruger, siger Mathilde.
Selvom den dramatiske tilgang gav mening i starten af hendes karriere, ønsker hun nu at blive anerkendt for alt det andet, hun repræsenterer i dag.
– Hvornår må jeg gå fri fra at være syg som 17-årig? Spørger hun.