Hun sætter en ære i at se mennesket bag diagnosen og mener, at det er afgørende for disse individer at blive anerkendt. Mathilde betragter det som en af sine livsmissioner at bidrage til andres trivsel ved at etablere ægte forbindelser gennem øjenkontakt.
Gennem årene med dette formål har hun opbygget et væld af viden og erfaring ved at samarbejde med politikere og fagfolk. Hun understreger, at hendes fokus nu primært ligger på sagen frem for hendes egne interesser.
Hun vil også gerne ses for alt det andet, hun er i dag.
Mathildes nye album rejser spørgsmålet om, hvorvidt hun endelig kan frigøre sig fra sin fortid og blot være sig selv med alle dens facetter. Hun reflekterer over sin tidlige modenhed, der blev formet af en spiseforstyrrelse i teenageårene, og hvordan dette har formet hendes livsanskuelse.
I skabelsen af sangen “Brændte børn leger bedst” følte hun, at albummet var fuldendt. Sangen repræsenterer en sammensmeltning af lykke, håb og indsigt i de dybe lag af livet. Mathilde ser ikke psykisk sårbarhed som en svaghed, men som en kilde til styrke og modenhed.
Hun insisterer på, at det ikke bør være tabubelagt at have det godt. Mathilde ønsker at udtrykke sin glæde og evne til at nyde livet og ser stolt på dette. Samtidig omfavner hun både lyset og mørket og mener, at ægte styrke ligger i evnen til at rumme både udfordringer og glæder.