Vi påvirkes af mediernes historier

Dramatiske overskrifter i nyhedsmedierne som ”corona dræber” og ”ensomhed er dødelig” er blevet almindelige. Det er en sprogbrug, som skurrer i mine ører, fordi det er med til at øge vores frygt og usikkerhed.

Det har stor betydning, hvilke ord journalister og redaktører vælger. Det gælder i mediernes dækning af nyhedsstof om coronapandemien og ensomhed – ligesom ved alle andre emner, der bringes i søgelyset.

Medierne er med til at sætte dagsordenen i samfundet. De emner, de rapporterer mest om, accepterer vi, viser forskningen, som de aktuelt vigtigste. Men mediernes fremstillinger afspejler ikke virkeligheden på en objektiv måde. De baserer snarere deres beskrivelser af problemer og begivenheder på, hvordan de vurderer emnets nyhedsværdi. Med andre ord: Hvad kan vække opsigt, hvad kan fange os som læsere, seere og lyttere?

Mediernes formidling er med til at forme vores tanker og indre billeder. Vi hører ord og formuleringer blive populære og gentaget igen og igen, og gradvist bevæger sprogbrugen sig ind i mange menneskers hverdagssprog. Medierne spiller ifølge forskere en stor rolle for, hvordan vi ser på forskellige temaer i samfundet, og hvordan bestemte grupper af mennesker opfattes – og også for, hvordan vi ser på os selv.

Vi har i Fonden Ensomme Gamles Værn netop udgivet en forskningsrapport, der analyserer nyhedsartikler i dagspressen om ældre og ensomhed. Ældre mennesker, der oplever ensomhed, fremstilles i medierne ofte som ofre. Det sker f.eks. i debatindlæg, skrevet af politikere. I artikler om aktiviteter, der skal mindske ensomhed, beskrives ældre mennesker derimod som aktører, der ønsker at ændre deres livssituation for at modvirke deres egen ensomhed. Det er en væsentlig forskel.

Fremstillinger af det at være ældre og gammel serveres i medierne gennem både skræmmebilleder og glansbilleder, der kæmper om kap i stereotype beskrivelser.

Og her er vi ved noget, der ikke bare skurrer i mine ører, men gør decideret ondt: Måske lyder udtrykket ”vores ældre” hos nyhedsrapportere, politikere og andre gode folk neutralt. Men lyt godt efter. Ordene bruges altid knyttet til spørgsmål om omsorg og pleje og om nogen, ”vi” skal gøre noget for og tilgodese. Men med ordene vores ældre sættes ældrebefolkningen sprogligt uden for det vi, som taler. Samfundets ”vi” inkluderer altså sprogligt set ikke mennesker af en vis alder? Er det sådan, ”vi” tænker?

Læs rapporten her: www.egv.dk

Fremstillinger af ældre menneskers ensomhed i dansk dagspresse.

Af Axel Ågren og Elisabet Cedersund, Fonden Ensomme Gamles Værn, 2021.