Vi skal genvinde følingen med livet

Det er på tide at gøre op med den målbare tilværelse, vi lever i og som er opstået som følge af digitaliseringen, accelerationen og endelig den ekstreme markedsgørelse af mennesket. Et opgør, der starter med en humanisering af vores hverdag, vores familier, vores skoler og vores virksomheder – ja, hele vores samfund.

Men, hvordan skaber vi bedre forbindelser mellem teknologi og mennesker? I min nye bog “Mærkbarhed” tilbyder jeg læseren både en (samtids)diagnose og en kur. Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyperdigitaliseret tilværelse, hvor menneskelig kontakt har været reduceret til et absolut minimum, har vi fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse, vi egentlig ønsker i tiden, der kommer.

Er det en ydrestyret tilværelse i et fortravlet luksushamsterhjul, hvor målbare værdier som fart, forbrug og friværdi fylder mest? Eller bør vi i stedet arbejde med at genvinde følingen med livet for at kunne opnå større formål, fordybelse og forbundethed?

Bogen udkommer netop nu i kølvandet på coronakrisen, hvor jeg endnu en gang gør status over det digitaliserede og accelererende samfunds konsekvenser for mennesket. Denne gang i samarbejde med sociolog og forfatter Rikke Østergaard. Det er tid til en humanisering, for det kan sagtens være kombinationen af en ukritisk digitalisering og en hæmningsløs kapitalisme bygget ind i de skruppelløse techgiganters forretningsmodeller, der kan have faciliteret mange af de mentale problemer, som vi kæmper med i dag.

Jeg vil med min nye bog vise, hvordan vi kan skabe mere positiv mærkbarhed i vores liv. Ved at anvende vores dyrebare opmærksomhed som råstof og brændstof i udviklingen er det nemlig lykkedes at skævvride vores adfærd og sætte gang i en materialistisk resultatjagt, præget af fartblindhed og mental mistrivsel.

Modsvaret til denne udviklingstendens bør derfor tage udgangspunkt i eksisterende viden om, hvordan vi skaber menneskelig trivsel. Jeg ønsker at være med til at igangsætte en ny følelsesmæssig oplysningstid, der kan klæde os bedre på til at skabe en verden, der passer til de mennesker, vi er.

Alle de faktorer, der forskningsmæssigt peger mod det gode, sunde og fremfor alt mærkbare liv, kan opnås gennem det, jeg kalder humanisering. Humaniseringen er en proces, der ligesom digitalisering handler om at se på, hvordan interaktionen mellem mennesker og maskiner kan foregå bedst muligt. Men mens digitalisering skruer op for accelerationen i hamsterhjulet, har vi brug for humanisering til at kunne skrue ned igen.

Grundlæggende handler det altså om at skabe systemer, der passer til mennesker, i stedet for mennesker, der passer til systemer.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser.

Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2021. I juni/juli er det speciallæge i almen medicin, forfatter og foredragsholder, Imrad Rashid, der er aktuel med sin sjette bog, Mærkbarhed.