Vil du ikke nok tale med ham om hans hukommelse næste gang, han kommer?

Jeg sidder med Tove, der sammen med sin mand, har været min patient gennem mange år. De plejer at komme i lægehuset hver for sig, og det er første gang, hun beder mig tale med sin mand om et bestemt emne i morgen, hvor han har en tid.

Jeg spørger hende, hvorfor det er vigtigt for hende, og hun får tårer i øjnene og siger, at hun næsten ikke kan holde det ud længere. Han har forandret sig. Jeg kan ikke kende ham. Han er vredladen og har intet initiativ. Han sidder bare derhjemme og vil ingenting. Han skælder ud, hvis jeg beder ham gøre noget. Han glemmer ting, vi lige har talt om, og jeg føler faktisk, jeg er mere hans mor end hans kone.

Jeg spørger, om hun har talt med ham om det, og hun fortæller, at hun har prøvet. Jeg har foreslået ham at gå til læge for at blive undersøgt, men det vil han ikke. Han bliver vred og siger, at jeg skal blande mig uden om. Men det kan jeg jo ikke! Jeg lever med ham hver dag, og jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere slidt. Jeg spørger hende, hvad hun tror, det handler om, og hun svarer, at hun tror, han er dement. Hun er bange for at køre bil med ham, fordi hun synes, han mister overblikket, og hun tør næsten ikke lade ham være alene, fordi hun er bange for, at han glemmer at slukke komfuret eller et stearinlys.

Læs også: Hjælp til din modne hukommelse

Jeg siger til hende, at det lyder rigtig svært, og at jeg synes, hun skal komme med i morgen, så vi alle tre kan tale sammen om det. Hun siger, at hun tror, han ikke vil have hende med, og vi aftaler, at hun kan hilse fra mig og sige, at jeg har foreslået, at de kommer sammen.

Demens er en sygdom, der udvikler sig langsomt. I starten er det som regel de nærmeste pårørende, der bemærker, at noget forandrer sig. Det er ofte korttidshukommelsen, der bliver påvirket, og senere kommer symptomer som problemer med at orientere sig, manglende overblik og ændringer i personligheden. Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers demens, der i sjældne tilfælde er arvelig, men oftest opstår uden kendt årsag. Den næst hyppigste årsag til demens er vaskulær demens, der skyldes små blodpropper i hjernen, og risiko for denne type demens stiger med rygning, højt blodtryk og højt kolesterol. For begge typer af demens gælder det, at risiko for udvikling af demens stiger med stigende alder. Da levealderen i Danmark er stigende, stiger også forekomsten af demens. Man kan i dag ikke helbrede demens, men man kan få medicin, der bremser udvikling af demens. Hvis du eller dine nærmeste har mistanke om demens, er det en god idé at tale om det, og få det undersøgt. Det er en livsomvæltende sygdom for både den demente og de nærmeste pårørende. Det er svært at leve med demens, men det er endnu sværere, hvis ikke man kan tale om det.

Det kan være svært at tale om de ting, vi er bange for, men det bliver ikke nemmere, hvis vi ikke får talt om det.

For Tove og hendes mand er det for dem begge en svær situation. De skal begge have hjælp til at leve med sygdommen som patient og pårørende. Der er ud over den medicinske behandling mulighed for at få hjælp som både patient og pårørende i patientforeninger, hvor man kan tale med andre patienter og pårørende i samme situation. Kommunen har ligeledes mange muligheder for at hjælpe i det omfang, det er nødvendigt, så hverdagen fungerer for både den demente og de nærmeste.

Læs også: Hjælp din demente elskede med at føle sig god nok