Søvn har i årevis været ugleset: en aktivitet, der nærmest blev betragtet som spild. I dag ved vi – takket være dygtige forskere – at dette er forkert. Søvn er en fundamental biologisk proces, som renser hjernen og klargør den til nye indtryk og ny læring. Professor Majken Nedergaard og hendes team på University of Rochester har fundet ud af, at søvn fungerer som hjernens opvaskemaskine. Den renser de affaldsstoffer ud, som har ophobet sig igennem den vågne tid – lidt ligesom en opvaskemaskine fjerner snavset.
Er din søvn for kort, svarer det til at stoppe et opvaskeprogram for tidligt, tage snavset service og bestik ud og spise med dem. Se for dig, hvordan snavset hober sig op, dag ud og dag ind.
Det kræver masser af energi, at “vaske hjernen ren” – derfor foregår opvasken under søvnen og ikke, mens du er vågen. Processen kan faktisk kun foregå på to tidspunkter: når du enten sover eller er bedøvet (og nej, ikke bedøvet af druk), hvorfor de fleste af os nok skal satse på søvnen som fødselshjælper for en større trivsel.
Jeg arbejder til hverdag med at formidle hjernens spilleregler. Men når det kommer til, hvor et menneske skal begynde for at komme ind på et bedre trivselsspor, er min anbefaling altid: søvnen.
Derfor hedder en af mine minibøger: ”Sov dig til en bedre hjerne”. Søvn er den biologiske forudsætning for, at vi kan koncentrere os, regulere følelser, lære, huske og være i sundt samspil med andre. For at vi føler optimisme og glæde, håb og handlekraft. Hverdagssituationer, som kan være rigeligt udfordrende i sig selv, bliver fuldstændig uoverkommelige, når vi er i underskud for søvn.
Hvis du har det svært i livet og ofte føler dig skrøbelig, ked af det, bange, nervøs, irriteret eller vred, er søvnen det første og vigtigste sted at starte.
Betyder det, at du skal forvente en ”perfekt søvn” fra dag 1, du gør søvn til en større prioritet? Nej, det vil være en proces og en tilvænning – men du er på et vigtigt og godt spor.
Søvn kan forstyrres af så meget, for eksempel:
Vi kan dog øve os i at gøre hjernen til en medspiller. Vi kan øve os på at fæstne tanker og bekymringer på et stykke papir i stedet for, at de kører rundt i hovedet; at beslutte os for bestemte tidspunkter, hvor vi tænker over tankerne (og gør noget ved dem, hvis vi kan). Vi kan øve os i at få slukket for den mobil i god tid inden sengetid og lade den overnatte i et andet rum end vores seng.
Vi kan sætte beroligende musik på om aftenen, måske endda læse en søvndyssende bog, lave håndarbejde, lægge puslespil eller lave anden aktivitet, der stille og roligt forbereder os på søvnens komme.
Vi kan vide med os selv, at søvnen faktisk arbejder med – når det kommer til ny læring og opgaveløsning – og at man tit opnår gennembrud og nye perspektiver, når man kigger ”med friske øjne”.
Tiden inden søvnen fortjener en langt højere status. Tidligere generationer fejrede skumringstimen sammen – der var ritualer knyttet hertil. I dag taler vi ene og alene om ulvetimen. Måske kunne mere skumringstime henad vejen give mindre ulvetime i vores liv – herunder i børnefamiliernes?